24. oktober 2021
Det var en glad forfatter, der tog imod blomster og signerede sin bog »Er det ikke en voksenting?« i Haslev Boghandel. Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Det var en glad forfatter, der tog imod blomster og signerede sin bog »Er det ikke en voksenting?« i Haslev Boghandel. Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andreas blev forfatter på sin fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Andreas blev forfatter på sin fødselsdag
Faxe - 07. august 2021 kl. 17:14
Af Morten Chas Overgaard

En 18-års fødselsdag er en af dem, der brænder sig ind i de flestes hukommelse, men Andreas Tofte Bøndergaards 18-års fødselsdag bliver nok endnu mere mindeværdig, end andre unges.

Fredag kunne han nemlig fejre fødselsdag i Haslev Boghandel, hvor han signerede sin nye bog »Er det ikke en voksenting?«, og det var en yderst tilfreds, nyslået forfatter, der bød på snacks og drikkevarer.

- Jeg er rigtig tilfreds med bogen, og jeg synes, den er blevet rigtig flot, siger Andreas Tofte Bøndergaard, der har knoklet med at få bogen færdig, så den kunne blive udgivet på hans 18-års fødselsdag.

Bogen startede egentlig med at være selvbiografisk, men den færdige bog er blevet mere fokuseret på iværksætteri. Andreas Tofte Bøndergaard håber på, at bogen kan være med til at give unge mennesker med en iværksætterdrøm det sidste skub ud over rampen, så de kommer i gang med at realisere deres potentiale.

- Jeg håber på at motivere nogle unge til at kaste sig ud i det. Når man kigger på Instagram, er der en perfekthedskultur, som ikke nytter noget, når man skal være selvstændig, for man kommer til at lave fejl. Da jeg startede, glemte jeg at indberette moms for det første kvartal, og derfor fik jeg et gebyr på 800 kroner og en opkrævning på 8.000 kroner tilsendt fra SKAT. Jeg troede ikke, at man kunne modsige SKAT, men jeg ringede alligevel til dem, og det endte med, at jeg faktisk skulle have moms tilbage, så både gebyr og opkrævning blev slettet. Det har jeg også fortalt om i bogen, og jeg håber, at mine læsere kan lære af mine fejl, og at det ikke er verdens undergang, når man kommer til at fejle, fortæller Andreas Tofte Bøndergaard.

Stolt storesøster
Andreas fik hurtigt besøg af familien, der skulle ønske ham tillykke med forfatterskabet, og storesøster Catja Bøndergaard overrakte en fin buket blomster til seneste skud på familien Bøndergaards iværksætter-stamme.

- Både jeg og hans mor er selvstændige, så han har det ikke fra fremmede, men jeg er superstolt af ham. Vi har nok altid vidst, at der var en iværksætter gemt i ham, for han har altid haft tusind idéer, men det har været fantastisk at se ham vokse og gøre noget ved et i så ung en alder, siger Catja Bøndergaard, der er overbevist om, at familiens yngste selvstændige nok skal lykkes med sit iværksættereventyr.

Selvom han nu kan skrive »forfatter« på CV'et, så hviler Andreas Tofte Bøndergaard ikke på laurbærene.

Hans næste projekt er nemlig allerede på vej ud over affyringsrampen, i form af onlineplatformen »MitKørekort«, der skal gøre det nemmere for kørelærere og køreskoleelever at aftale køretimer.

- Jeg håber på at kunne lancere det inden for et par måneder, og jeg har allerede lavet aftaler med nogle køreskoler om at teste det. Jeg har faktisk også en aftale med en lærer fra Niels Brock, der stopper for at blive kørelærer. Han tog fat i mig, efter han havde læst om min idé i avisen, og jeg glæder mig til, at komme i gang, siger Andreas Tofte Bøndergaard

Man kan købe »Er det ikke en voksenting?« i Haslev Boghandel, og ifølge forfatteren selv, er bogen letlæst men fokuseret. Den er nemlig et sammenkog af de ting, den unge iværksætter har på hjerte lig nu, og han afviser ikke, at der kommer en bog mere, når han har taget de næste skridt i sit eventyr.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk