23. juni 2021
Spildevandet bliver bakterielt renset, men bakterierne skal have optimale vilkår for at fungere.
gallery icon

Se billedserie

Spildevandet bliver bakterielt renset, men bakterierne skal have optimale vilkår for at fungere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alarm på rensningsanlægget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alarm på rensningsanlægget

Hen over weekenden skete der et fald i effekten på Faxe Rensningsanlæg, og det kulminerede mandag, hvor processen med at nedbryde biologisk materiale næsten gik i stå.

Opdateret 05. maj 2021 kl. 09:42
Faxe - 05. maj 2021 kl. 09:36
Af Morten Chas Overgaard

Der var sved på panden for en del medarbejdere på Faxe Rensningsanlæg i løbet af weekenden. Efter tidligere episoder, hvor der er blevet ledt urenset spildevand direkte ud i havet, er man nemlig rigtig opmærksom på vandkvaliteten, og den fik pludselig et dyk i slutningen af weekenden.

arrow Læs også: Forsyningsdirektør om slam i Faxe Å: - Det skal undersøges

- Vi har et anlæg, hvor spildevandet bliver renset biologisk ved, at bakterier nedbryder næringsstofferne i spildevandet. Bakterierne skal have nogle gode betingelser, for hvis de ikke har optimale forhold, kan de ikke følge med, og mandag morgen har vi kunnet konstatere at effekten faldt. Vi begyndte at kunne se nogle grænseværdier, der ikke var, som de skulle være, og vi var ikke sikre på, at vi kunne blive ved med at styre processen, så vi kontaktede øjeblikkeligt Miljøstyrelsen og kommunen, fortæller Marianne Almindsø Andersen, der er direktør i Faxe Forsyning.

Den biologiske spildevandsrensning foregår ved, at man leder spildevandet ud i et bassin, hvor bakterier nedbryder det biologiske materiale, og da Faxe Rensningsanlæg konstaterede, at bakterieniveauet i vandet faldt, stoppede man med at lede spildevand ud i bassinet, men herefter faldt niveauet yderligere.

Marianne Almindsø Andersen er direktør i Faxe Forsyning. Foto: Faxe Forsyning

- Vi startede med at tro, at næringen måske var for koncentreret, så vi holdt vandet tilbage, men vi har efterfølgende haft en dialog med en ekspert, der vurderer at bakterierne måske har fået for lidt næring, så vi arbejder nu ud fra en hypotese om, at der måske skulle have været udledt mere spildevand til bassinet, siger Marianne Almindsø Andersen.

Ser bedre ud

Mandag eftermiddag så det dog ud til at niveauerne var i bedring, og tirsdag var de tilbage til normalen. Ifølge Marianne Almindsø Andersen har man undersøgt de nærmere omstændigheder, og intet tyder på, at hændelsen har haft konsekvenser for Faxe Å eller resten af området, men Faxe Forsyning er uanset hvad blevet klogere.

- Vi må konstatere, at vi skal være bedre til at sørge for en stabil belastning, så det ikke pludselig går den anden vej, men det har overrasket os, for det er ikke en situation, vi har været i før, siger hun, og understreger, at situationen på rensningsanlægget i weekenden ikke har nogen sammenhæng med det billede, Sjællandske kunne tegne af vandkvaliteten i Faxe Å i lørdagsavisen, hvor der bl.a. kunne konstateres slam i overfladen.

arrow Ingen fisk i åen: - Det gør rigtig ondt
02. maj 2021 kl. 08:42 Opdateret: kl. 08:43
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk