15. maj 2021
14. november sad organist Arne Andreasen bag klaveret under fællessangen for at spille til sit bidrag til Højskolesangbogen, som er salmen »Vidunderligt tænkt«. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

14. november sad organist Arne Andreasen bag klaveret under fællessangen for at spille til sit bidrag til Højskolesangbogen, som er salmen »Vidunderligt tænkt«. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Året der gik: Modeshow, Vild med dans og tårnrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Året der gik: Modeshow, Vild med dans og tårnrekord
Faxe - 01. januar 2021 kl. 13:01
Af Nikolaj Rasch Skou

2020 bød på 500 besøg i Skovtårnets top og kulturoplevelser.

Der skulle mere end en virus til at stikke en kæp i hjulet på Vos & Co's modeshow 2. oktober, hvor der er en lang tradition for at vise det nye tøj frem. 30 trofaste kunder sad klar til at se moden i bevægelse på de lokale modeller.

9. oktober aflagde Bent Sørensen fra Næstved sit besøg nummer 500 i toppen af Skovtårnet. Siden juni 2019 har bevæget sig hvad der svarer til seks en halv gange højden fra basecamp op til toppen af Mount Everest.

11. oktober donerede Odd Fellow Ordenens søsterloge, Anne Hardenberg i Haslev, 40.000 kroner til fire foreningers arbejde i anledning af søstrenes 40-års jubilæum. Modtagerne var Sclerosehospitalet, Ringsted Krisecenter, Børns Vilkår og Servicehunde til handicappede.

Dagen efter blev der coronatestet 143 udenlandske håndværkere, primært fra Polen, på en adresse ved Skuderløse, hvoraf 25 viste sig at være smittet.

Og 15. oktober var der kø i Terslev for at få et skrab i svælget, da 152 personer blev testet for corona af regionens mobile testenhed.

Vild med dans

23. oktober dansede 71-årige Susanne Ulk fra Haslev vals med sin professionelle dansepartner René Christensen i »Vild med dans - Knæk Cancer« på TV2, hvor der blev inddanset mere end én million kroner af de tre par med tidligere kræftramte.

- Der kom fem millioner kroner ind ved dansen og 138 millioner i alt, da det store indsamlingsshow kørte dagen efter. Jeg havde ikke haft et par højhælede sko på siden min konfirmation i 1964, så læringskurven var stejl, fortæller Susanne Ulk, som havde fået opfordringen fra en journalist hos Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg var sammen med mit 13-årige barnebarn, da jeg læste e-mailen, og jeg grinede så højt og så meget, at hun nysgerrigt spurgte, hvad det var. Der var så komisk, men hendes reaktion var »Sejt, mormor, det skal du da gøre!« Og det har jeg bestemt heller ikke fortrudt. Det gik jo godt, og jeg er rigtig stolt over at have deltaget, siger Susanne Ulk.

20. oktober var smittetrykket i Faxe landets næsthøjeste, og 29. oktober rockede Die Herren i Haslev Kirke på trods af de strenge koncertregler. Samme dag var avisen i anledning af Spil Dansk Ugen med på den allerførste øver, da Pelle Anton Svendsen Arskog var forsanger i det der måske kan blive til et nyt band på Rolloskolen.

6. november fortalte Fibia om 300 nye arbejdspladser i Haslev, og 7. november glædede Charlotte Hemmingsen glæder sig over, at endnu en forfatter havde lyst til at kigge forbi Boghuset i Faxe, da Else Lefmann fra Haslevsignerede sin anden krimi med titlen »Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads«.

Danmarks smukkeste

12. november blev det officielt, at Haslev er Danmarks smukkeste stationsby, og 14. november sad organist Arne Andreasen bag klaveret under fællessangen for at spille til hans bidrag til Højskolesangbogen, som er salmen »Vidunderligt tænkt«.

19. november kunne vi fortælle, at minkforskeren Ebba Lund får en vej opkaldt efter sig i Haslevs vidensskabskvarter. Det betød samtidig, at fredsprismodtageren fra Vester Egede, Fredrik Bajer, blev forbigået.

3. december modtog Lysholm Ridecenters indehaver, Kenneth Bjergstrøm, Handicapprisen, og 5. december indtog Malene Snedgaard fra Terslev Rådhuspladsen i København som medlem af Foreningen Folkelighed, og hun kunne fortælle, at opbakningen til undersøgelsen af minksagen voksede.

11. december var der kommet så mange protester imod lukningen af Klintevej i Faxe Ladeplads, at udvalgsformand Eli Jacobi Nielsen (DF) kunne fastslå, at Klintevej vil forblive åben.

En syrebombe

16. december fortalte Enhedslistens Nadia Bruun Thurø, at hun efter otte år som byrådsmedlem ikke genopstiller, og samme dag var en 14-årig pige i Haslev offer for en syrebombe, da hun efter eksplosionen satte sig på stedet i Præstelunden, hvor fire maskerede unge havde kastet bomben. Nu risikerer hun at være skamferet for livet.

Ejendomsmæglerne havde det godt, og 17. december sagde byrådet nej til Lokallistens forslag om at forbyde valgplakater. Og en flugtbilist blev varetægtsfængslet for vanvidskørsel efter at have påkørt og kvæstet en hundelufter alvorligt i Faxe.

Mandens ene hund døde, og den fulde bilist, der kørte væk fra stedet, blev hurtigt hentet af politiet i sit hjem.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk