

Se billedserie
Tirsdag tog firmaet Joca den første tørn med udkørsel af 840 nye affaldsbeholdere til borgere og erhvervsadresser i Faxe Ladeplads.
Og i de kommende 10 uger vil der blive leveret cirka 33.000 nye beholdere til madaffald, brændbart affald, glas, metal, pap, papir og hård plast.
De køres ud til cirka 16.000 adresser, og allerede to uger efter man har fået sine to nye affaldsbeholdere, venter den første tømning af den med brændbart og mad.
- Vi tager de gamle beholdere med fra adressen, så de ikke står og fylder op, med mindre man har markeret, at de skal blive stående, siger Søren Jensen, der er direktør for Joca, som leverer, samler og distribuerer de mange nye affaldsbeholdere.
- Den nye sortering bliver lidt dyrere, men det kommer til at fungere godt, forventer jeg, siger Faxe Forsynings formand Lars Folmann, da endnu et par af de kasserede grønne affaldsbeholdere hæves op på destruktionsmaskinen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her