8. maj 2021
Channie Kjær Lassen glæder sig til 1. maj. Hun forventer, at det bliver årets største dag. Foto: Peer Rasmussen
Channie Kjær Lassen glæder sig til 1. maj. Hun forventer, at det bliver årets største dag. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1. maj bliver årets største dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. maj bliver årets største dag
Faxe - 28. april 2021 kl. 13:39
Af Peer Rasmussen

Der er lagt op til gode tilbud og lystig stemning ved børnehjælpsdagen 1. maj, der i år arrangeres af Haslev Handelsstandsforening.

Danmark har været på vej ud af coronahiet i en måneds tid, og lørdag den 1. maj venter der haslevitterne en ganske særlig dag i bymidten.

På dagen har alle butikkerne åbent fra klokken 10 til 17, og butikkerne vil have masser af gode tilbud udenfor og inde butikkerne.

- 1. maj i år er jo ikke et Lionsarrangement. Normalt er det jo Lions, der holder børnehjælpsdag og aktiviteter i bymidten, men i år er dagen arrangeret af Haslev Handelsstandsforening. Der er lagt op til en feslig dag med flagallé, hvor vi lovpriser, at nu kan vi alle for alvor være på gaden og at det både i bogstaveligste og i overført betydning går mod lysere tider. Vi har lavet gode priser i forhandling med Funny World Tivoli, og vi har opfordret butikkerne til at trække det meste af handlen ud i gaden. Det betyder, at der vil være mange telte i gaden i år, fortæller formanden for Haslev Handelsstandsforening, Channie Kjær Lassen.

- Jumping Jacks vil underholde i Jernbanegade fra klokken 13 til 16. Det er en trio, som spiller lystig musik, blandt andet gamle 50'er klassikere i ny forklædning. Trioen giver god stemning og de tre musikere vil bevæge sig rundt i gaden. Det gør, at alle får glæde af dem, tilføjer hun.

Store forventninger

Channie Kjær Lassen har, på vegne af hendes kolleger og hele byen, store forventninger til handelsdagen 1. maj:

- Jeg har forventninger om, at det bliver en super god handelsdag. Alle butikker er enige om, at vi skal have nogle knaldtilbud til kunderne. Vi ved, at haslevitterne elsker den dag. Den 1. maj er, via Lions arrangementet, blevet en tradition, og noget mange glæder sig til. Hos os er dagen noget særligt, det er det ikke i andre byer. Ydermere ligger 1. maj i år dagen efter St. Bededag, så vi forventer virkelig mange mennesker i byen, siger hun begejstret.

- Samme dag er der jo torvedag, så det bliver faktisk en markedsdag i byen med stemning overalt. Dagen bliver en dag, der tilgodeser alle butikkerne. Spisestederne er jo også åbne, og vi hungrer alle efter en stor handelsdag. Jeg forventer en 1. maj, der bliver bedre end vi nogensinde har set. Alle har lagt sig i selen for, at der skal være oplevelser gennem hele byen, tilføjer Channie Kjær Lassen.

- Det bliver årets største dag, i hvert fald indtil nu, og jeg vil kraftigt opfordre til, at så mange som muligt bakker op om dagen i den form, vi kan. Jeg håber virkelig på, at vi får dejligt vejr, siger Channie Kjær Lassen.

Channie Kjær Lassen har en forventning om, at haslevitterne passer godt på sig selv i forhold til corona, men alligevel har Haslev Handelsstandsforening taget sine forholdsregler:

- Jeg har været i forbindelse med politiet og adviseret, at vi har dette arrangement. Vi i forretningerne står ikke og er politifolk for haslevitterne, så politiet vil være synlige i gaden, siger hun.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk