21. maj 2019
Mahmoud Baker bestyrer butikken til daglig.Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Mahmoud Baker bestyrer butikken til daglig.Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vores kunder er glade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vores kunder er glade
Faxe - 16. december 2018 kl. 20:24
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det startede egentlig med idéen om at åbne en slagterbutik i Haslev, og selvom Eama Food og Slagter i dag sælger alle mulige specialiteter, er det stadig kødet, som kunderne kommer efter.

- Lam og får er dyrt i Danmark, men vi får vores kød fra Rumænien, så vi kan sælge det billigere end mange andre steder, siger Mahmoud Baker, som til dagligt bestyrer butikken i Vestergade.

Samme dag som Eama Food og Slagter stod til at åbne så foreningen »Non-halal Danmark« med Lizette Lilleskov Laugesen (DF) fra Terslev medstifter dagens lys, og dermed var der igen gang i debatten om halalkød.

- Det handler om, at jeg vil vide, om jeg køber halal-certificerede varer. På nogle frosne kyllinger kan du se en mærkning, på andre ikke. Men som nævnt er langt de fleste dansk-slagtede kyllinger halal. Jeg har bare ikke mulighed for at fravælge dem, fordi det ikke er alle halal-certificerede varer, der er mærket, sagde Lizette Lilleskov Laugesen dengang til avisen.

Hos Eama Food og Slagter er der imidlertid ingen tvivl om, at kødet er halal-slagtet, og det er ikke udelukkende folk med muslimsk baggrund, der køber deres kød i Vestergade.

Faktisk har Mahmoud Baker ikke oplevet, at halal-debatten skulle påvirke forretningen.

- Vi har lagt mærke til, at der også kommer mange danskere og spørger efter vores kød, fordi det er billigt, og de er tilfredse med kvaliteten, siger han.

Forretningen bestiller lammekød fra Rumænien to gange om måneden, og mange af kunderne køber et helt lam eller får ad gangen.

- Folk kommer nogle gange helt fra Roskilde eller København, og vi kan se, at der kommer rigtig mange, når vi får leveret kød. Det er også derfor, vi har så mange andre varer. Hvis man kører langt for at handle kød, så vil man gerne have noget mere med hjem, så vi tilbyder en masse specialiteter til folk, når de alligevel er i butikken.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk