29. marts 2020
Vejkalken er sprøjtet op ad familien Hansens plankeværk og husmur. Foto: Kenneth Hansen
gallery icon

Se billedserie

Vejkalken er sprøjtet op ad familien Hansens plankeværk og husmur. Foto: Kenneth Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vejkalken skal ikke køres ud i regnvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vejkalken skal ikke køres ud i regnvejr
Faxe - 27. februar 2020 kl. 18:53
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vejfirmaet Colas har kørt kalk ud langs vejene i regnvejr. Det er nu stoppet.

- Kan det virkelig være rigtigt, at man skal have ødelagt sit hus på grund af det affald kommunen smider i vejkanten, spørger Kenneth Hansen, der bor på Teestrup Nedenvej 15 vest for Haslev.

- Alle de kalksten, kommunen smider i vejkanten, bliver kastet op på mit hus og mit hegn, og små sten rammer huset og ligger løst ud over vejen, hvor de er til fare og gene for fodgængere, cykelister og motorcykler. Der må kunne findes en bedre løsning end dette. Vi har tidligere kontaktet kommunen, men fik det svar, at de ikke kunne se problemet, siger Kenneth Hansen og spørger, hvem der kommer og rengør familiens hus og vinduer for ætsende kalk.

Avisen henvendte sig torsdag formiddag til Faxe Kommune, hvorefter vejformand Torben Lauridsen tog affære:

- Vi har nu været ude ved huset, hvor der er spredt kalkforstærkning ud langs vejkanten. Det er vores vejkontraktfirma Colas, der kører kalken ud langs alle kommunes veje, og det har de senest gjort i regnvejr ved Haslev, Faxe, Faxe Ladeplads og Karise, siger Torben Lauridsen.

- Kalkforstærkningen af vejen skal lægges ud, det er bare sket på et forkert tidspunkt. Normalt foregår det i tørvejr fra april måned, hvorefter bilerne køres det fast. Kalken forebygger erosion og sikrer, at der ikke er store huller ved siden af asfalten, som bilisterne kan køre ned i, så de i værste fald mister herredømmet og vælter af vejen. Kalken er et trafiksikkerhedstiltag, siger Torben Lauridsen og beklager generne hos familien Hansen.

- Det var ikke så smart. Jeg sender nu en mand ud for at vaske plankeværket og husmuren af. Bilerne kører tæt på vejen, og der er et hul i vejkanten på cirka en halv gang en halv meter, som har givet kalksprøjtene, siger Torben Lauridsen, der endnu ikke er blevet kontaktet om lignende gener andre steder i kommunen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk