21. januar 2018
Kurt Larsen oplever dagligt ulovligt parkerede biler på cykelstien langs Ringstedvej. Den blå bil i baggrunden holdt lørdag eftermiddag parkeret foran Haslev Smørrebrød efter lukketid. Foto: Nikolaj Rasch Skou
gallery icon

Se billedserie

Kurt Larsen oplever dagligt ulovligt parkerede biler på cykelstien langs Ringstedvej. Den blå bil i baggrunden holdt lørdag eftermiddag parkeret foran Haslev Smørrebrød efter lukketid. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Lav et parkeringsforsøg på Ringstedvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Lav et parkeringsforsøg på Ringstedvej
Faxe - 10. januar 2018 kl. 10:25
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev: Kurt Larsen forstår ikke, at Faxe Kommune fortsat kan ignorere den ulovlige parkering på Ringstedvej, hvor der igen lørdag eftermiddag holdt adskillige biler parkeret på cykelstien.

- Jeg syntes, at Ivan Lilleng (K) slipper for let, når han siger i avisen, at det er en situation, vi bare må leve med, siger Kurt Larsen, der som nabo til projektet i 1998 deltog i Haslev Kommunes arbejdsgruppe omkring den nye cykelsti, der blev lavet året efter i form af en optrukket fed streg langs fortovet og to vejindsnævringer med en hævet cykelsti bagved og et antal markerede parkeringsbåse imellem indsnævringerne.

I dag er parkeringsmakeringerne fjernet ligesom færdselstavlerne, der tillod parkering langs Ringstedvej. Formelt set, er parkeringen stadig lovlig, men ikke på cykelstien, og da man så skal parkere på den bare seks meter brede vejbane, vil vejen bliver spærret, hvis to bilister skulle finde på at parkere overfor hinanden i begge sider af vejen.

- Der opstår farlige situationer, og der har været en dødsulykke, hvor en mand på knallert ikke så den bil, han kørte direkte ind i. Som du kan se, så er der ikke flere meter forhave ved vores hus, der kan inddrages til en bredere vej. Derfor må løsningen være et forsøg med parkeringsforbud i den ene side af vejen, mener Kurt Larsen.

Ulla og Kurt Larsen har boet i villaen på Ringstedvej 25 siden dengang, hvor der blev uddannet mejerister på Kontrolskolen i den røde etageejedom skråt overfor, der hvor Håndværkerhøjskolens elever siden fik et kollegium, som nu er blevet til private boliger.

- Jeg er uddannet slagter i Peter Hansens butik, der lå hvor Haslev Smørrebrød er i dag. Vi havde både kreaturslagtning, pølsemageri og butiksslagter. Dengang var der mange flere forretninger på Ringstedvej, nu er der kun Haslev Smørrebrød tilbage i denne ende, hvor du kan se, at fortovet bliver ødelagt af parkeringen, siger Kurt Larsen.

Han er 75 år gammel og var egentlig gået på pension i 2009, men fik så tilbudt et job hos Nettoparts i Finlandsgade.

- Jeg har været på fuld tid som en slags pedel, nu er jeg på deltid, og jeg cykler derover næsten hver dag ad Lysholm Allé, hvor der ikke er nogen cykelsti. Derfor vælger jeg nogle gange fortovet, for min egen sikkerhed. Der er samme problem på Ringstedvej, når der parkeres. Skal jeg og skolebørnene have en bøde for at cykle på fortovet, og skal fodgængerne med en barnevogn tvinges helt ud på vejen for at komme omkring en parkeret bil her på Ringstedvej. Der må kunne findes en løsning, ligesom i Søndergade, hvor parkering er forbudt i den ene side, siger Kurt Larsen og nævner, at hans naboer lånte hans indkørsel, så deres gæster kunne parkere i den nytårsaften, fremfor ude på Ringstedvej.

Ringstedvej er en del af den 750 meter lange vejstrækning fra Søndergade til Rundinsvej, hvor der i 2012 blev registreret 17 uheld, de fire med personskade, i Faxe Kommunes analyse af sorte pletter i trafikken.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk