20. februar 2020
Faxe Kommune fik en hård medfart på borgermødet tirsdag aften arrangeret af Region Sjælland og Nymølle Stenindustrier. 			Foto: Thomas Olsen
Faxe Kommune fik en hård medfart på borgermødet tirsdag aften arrangeret af Region Sjælland og Nymølle Stenindustrier. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - En urimelig kritik af Faxe Kommunes flagermus-data i Bjerrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- En urimelig kritik af Faxe Kommunes flagermus-data i Bjerrede
Faxe - 17. januar 2020 kl. 11:25
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Informationsmødet tirsdag om den planlagte grusgrav i Bjerrede havde officielt ikke Faxe Kommune som deltagere.

arrow Læs også: Krav fra politikere: Firma bag grusgrav skal betale for løft af veje

Men udvalgsformand Eli Jacobi Nielsen (DF), Lars Folmann (DF), Christina Birkemose (S), Finn Hansen (S) og Henrik Aakast (V) fra teknik- og miljøudvalget deltog som observatører.

- Jeg er forbløffet over, at Region Sjælland i udkastet til indvindingstilladelsen forudsætter, at der gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet, når vi har sagt nej til det i teknik- og miljøudvalget, der er endestationen for sagsbehandlingen i Faxe Kommune, siger Eli Jacobi Nielsen til avisen.

- Det er helt forkert, og der bliver selvfølgelig fremsendt et høringssvar fra Faxe Kommune inden fristen 6. februar, siger Eli Jacobi Nielsen.

- Hvilken konsekvens får det, at Nymølle Stenindustrier har stævnet Faxe Kommune for 40 millioner kroner?

- Vi har færdigbehandlet sagen i udvalget 30. oktober. Der er også givet afslag på nedlæggelsen af fredede diger og vådområder. Nymølles økonomiske krav er rejst imod Faxe Kommune, såfremt vi ikke genoptager sagen og omgør den. Det gør vi ikke, for den er færdigbehandlet, og ingen i teknik- og miljøudvalget valgte at hæve den til byrådet. Jeg antager, at domstolen vil bede Nymølle om at udtømme de muligheder der er i naturklagesystemet, før sagen kan behandles ved retten, svarer Eli Jacobi Nielsen.

- Nymølle sagde på mødet, at VVM-fejl skyldtes, at Faxe Kommunes data er mangelfulde!

- Den kritik er ikke rimelig. Kommunen kan ikke registrere flagermus 24/7 over en længere periode. Faxe Kommune kan godt lave nye trafiktællinger, men det ændrer ikke på, at der vil køre 120 lastbiler med grus dagligt. Graveområdet er udvidet, og vi forventer derfor en fornyet ansøgning om vejadgangen, og vi vil undersøge i hvilken grad den måske tocifrede millionregning for en bredere vej vil kunne overføres til Nymølle, såfremt grusgraven bliver en realitet, siger Eli Jacobi Nielsen.

- Hvad er det for en vejløsning, Nymølles direktør henviste til på mødet, som tidligere har været drøftet med Faxe Kommune?

- Vi har holdt et møde med Nymølle om trafikforholdene, hvor der var meget langt mellem parternes opfattelse af, hvem der i givet ville være ansvarlige for vejforholdene, og så har jeg ikke sagt for meget, svarer Eli Jacobi Nielsen.

arrow Grusgrav frygtes at give mere tung trafik
05. februar 2020 kl. 15:52 Opdateret: kl. 14:52
arrow Naboerne frygter grusgraven i Bjerrede
24. januar 2020 kl. 19:20 Opdateret: kl. 16:13
arrow Grusgraven i Bjerrede rykker tættere på
15. januar 2020 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk