5. april 2020
Ole Vive er stolt af den måde borgerne har taget alvoren til sig i forbindelse med corona-krisen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Ole Vive er stolt af den måde borgerne har taget alvoren til sig i forbindelse med corona-krisen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Demokratiet har vist sig fra sin smukkeste side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Demokratiet har vist sig fra sin smukkeste side
Faxe - 25. marts 2020 kl. 10:15
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alt er i kriseberedskab, men selvom alle venter på dessiner fra Christiansborg, så skal kommunerne stadig drives, og det er en udfordring.

Coronavirus har lagt landet ned, og mens vi er mange, der sidder limet til skærmen, når der er pressemøde på Christiansborg, så er der måske knap så mange, der tænker over, at det faktisk er kommunalpolitikerne, der har ansvaret for at regeringens planer bliver ført ud i livet.

Men hvordan gør man egentlig det, når man står i en situation, hvor man ikke må mødes politisk for at lægge en plan, og hvor man skal styre en hel kommune, uden at overbefolke rådhuset?

Det er ikke let, men det er ikke desto mindre virkeligheden.

- Lige i øjeblikket er det sådan, at regeringen træffer beslutninger og så sender de det ud til kommuner og regioner, så vi kan føre det ud i livet. Det lyder måske som meget, og det er det også, men til gengæld er al mødeaktivitet indstillet, og jeg har aldrig haft så tom en kalender, så jeg har tid til opgaverne, fortæller borgmester Ole Vive (V).

Han er påvirket af de sidste ugers hændelser, og han er virkelig glad for den udvikling, han har set, efter statsminister Mette Frederiksen (S) meldte ud, at landet skulle lukkes ned.

- I Danmark har samfundet nærmest foretaget en håndbremsevending, og det synes jeg, vi har klaret rigtig godt. Man har kunnet se bekymringen lyse ud af ministrenes øjne, og udover ganske få eksempler, så synes jeg, at budskabet fes ind, da de lukkede landet ned om onsdagen. Folk har virkelig taget det her til sig og holdt børnene hjemme, og skolerne og daginstitutionerne var faktisk mere eller mindre lukket ned allerede fredag, fortæller Ole Vive.

Stolt af medarbejderne

Selvom Ole Vive har tid til at tage sig af de opgaver, der lander på hans bord, så er der mange i Faxe Kommune, der arbejder hårdere end nogensinde.

- Der er mange af kommunens medarbejdere, der stadig arbejder. Nogle møder stadig ind, og rigtig mange arbejder hjemmefra, så de er absolut ikke på ferie. Det betyder også, at vi trækker rigtig hårdt på nogle af vores medarbejdere, og det fortjener de en stor ros for, siger Ole Vive.

De små erhvervsdrivende

Konservatives byrådsmedlem Michael Christensen og bestyrelsesmedlem Allan Tirsgaard Larsen er netop kommet med et opråb om at hjælpe de små erhvervsdrivende, og det emne er en af de ting, som Ole Vive agter at drøfte til det kommende møde i økonomiudvalget - der selvfølgelig bliver holdt digitalt.

- Vi holder ekstraordinært møde i økonomiudvalget i dag (onsdag red.), hvor vi kommer til at snakke om blandt de erhvervsdrivende, og det ville da være naturligt, hvis vi efterfølgende koordinerede indsatsen med Business Faxe og erhvervsforeningerne, så de erhvervsdrivende kan komme igennem det her. Man må jo heller ikke glemme, at de private virksomheder har en sindssyg vigtig rolle at spille, når vi skal holde gang i samfundet, siger borgmesteren.

Han står overfor en tid, hvor de forretningsdrivende spørger, hvornår de må åbne igen, og hvordan de kan få støtte økonomisk. Mange borgere savner deres forældre og bedsteforældre og vil gerne snart besøge dem på plejehjemmene, og en hel årgang af skole- og gymnasieelever begynder nok også snart at kigge nervøst mod en eksamensdato og et pensum, der indtil videre ikke er læst.

Ole Vive har ikke nødvendigvis svarene på, hvad der skal ske, eller hvad det vil betyde for Faxe Kommunes borgere og for kommunens økonomi, men han har tiltro til, at landspolitikerne har modet til at træffe de beslutninger, der skal til for at styre landets kommuner bedst muligt videre.

- Vi kører derudaf med 110 kilometer i timen, men vi lægger skinnerne imens. Jeg synes, demokratiet har vist sig fra sin smukkeste side den seneste tid. De små politiske skænderier er væk, og når vi engang kommer ud på den anden side af det her, så gælder det om at have de lange briller på, så vi ikke kommer til at fortabe os i smådetaljer om, hvad man kunne have gjort anderledes. Til den tid, er det vores vigtigste opgave at få samlet op på alle de ting, der ikke er sket, så vi kan få samfundet tilbage til hverdagen, siger Ole Vive.

Du kan læse Michael Christensens og Allan Tirsgaard Larsens debatindlæg her:

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk