18. september 2020
Helga Rosenfeldt-Olsen står bag kunst- og forskningsplatformen »WunshcMachine«. Projektet med kirkegårdsteatret er støttet af Statens Kunstfond og Faxe Kommune. Foto: Sune Hede
gallery icon

Se billedserie

Helga Rosenfeldt-Olsen står bag kunst- og forskningsplatformen »WunshcMachine«. Projektet med kirkegårdsteatret er støttet af Statens Kunstfond og Faxe Kommune. Foto: Sune Hede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Børn er bedre til at tale om døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Børn er bedre til at tale om døden
Faxe - 21. juni 2020 kl. 00:00
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er gennem tiden blevet fundet på mange kreative måder at snakke med børn om døden på. Det kan nemlig være ubehageligt at fortælle børn om livets skrøbelighed, men det er måske i virkeligheden mere ubehageligt for forældre, end det er for børnene.

- Vores oplevelse er, at det sætter rigtig mange tanker i gang og skaber spændende samtaler, når man taler om døden, for børnene er på ingen måde berøringsangste omkring emnet, fortæller Helga Rosenfeldt-Olsen, der er kunstnerisk leder af kunst- og forskningsplatformen »WunshcMachine«.

Hun er i øjeblikket i gang med et undervisningsprojekt sammen med Alaya Riefensthal, hvor børn i 0. klasse besøger en kirkegård og bliver en del at et teaterstykke.

I stykket spiller Helga Rosenfeldt-Olsen en pige, som finder den rødkælk, der plejede at synge udenfor hendes vindue, død, og det er så børnenes opgave, at hjælpe med at begrave fuglen og få den sendt godt af sted. Efter begravelsen er pigen ked af det og har brug for at være alene, og det er med til at sætte tanker i gang.

- De synes, at kirkegården er rigtig spændende, og det med at være oprevet, fordi man har mistet, det fylder meget for dem. De er rigtig nysgerrige, og samtidig har de meget godt styr på, hvad en begravelse er. Og så er det jo et fantastisk rum sådan en kirkegård - specielt i øjeblikket, siger Helga Rosenfeldt-Olsen.

Mærkelige traditioner
Teaterstykket er opført for børn fra Møllevangskolen i Kongsted og fra Karise Skole, og efter stykket er der en dag med undervisning, hvor man blandt andet kigger på de forskellige begravelsesritualer.

- Der er nok ikke mange, der tænker over, at vi ikke skulle meget længere tilbage end til 1800-tallet, før begravelser var markant anderledes. Dengang blev den døde lagt i en »ligstue«, hvor der sad en og vågede over den døde. Man har holdt begravelsesoptog, og dengang var gravøl noget andet, end det kaffeselskab, vi kender i dag. Dengang kunne gravøl vare i flere dage, og det var yderst vigtigt for den dødes eftermæle, at festen var god, fortæller Helga Rosenfeldt-Olsen.

Kan ikke løbe fra døden
Børnenes tilgang til begravelsesritualerne og kirkegården er ifølge teaterkunstneren meget mere umiddelbar, end den er hos voksne, og det er ifølge Helga Rosenfeldt-Olsen en skam.

Hun tror nemlig på, at man kan få mere ud af livet, hvis man accepterer, at det på et tidspunkt er slut, og at det er ok.

- Når man er helt lille, oplever man livet cirkulært - man står op, leger, spiser og går i seng. Når man bliver omkring seksårsalderen sker der et skift i bevidstheden, og man opdager, at livet er lineært, og at det er slut på et tidspunkt. Min personlige opfattelse er, at man kan være bange for at gøre nogen kede af det, men døden er uundgåelig, så man skal hellere integrere den i sin bevidsthed, end at gemme den væk. For jo nemmere man kan håndtere det, jo mere kan man måske værdsætte det liv, man har tilbage, siger hun.

Efter sommerferien er det 0.-klasseseleverne på Rolloskolen, der kommer på kirkegårdsvandring, og Helga Rosenfeldt-Olsen håber, at forestillingen kan åbnes for alle indskolingselever i fremtiden, ligesom hun arbejder på at lave en voksen forestilling.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk