

Se billedserie
200 borgere, ni politiske kandidater i panelet, har to timer mandag aften debatteret på livet løs til DAGBLADETs valgmøde i Café Højen.
Der er to uger til krydset skal sættes på stemmesedlen til kommunalvalget 21. november.
Selv om valgkampen nu er i sin spæde slutspurt, så blev der givet tid og rum til, at borgerne kunne spørge ind til de sager, der optager dem mest.
Og det var et forberedt politisk panel, der svarede på spørgsmål om motoriske rum, som er afskaffet som følge af ejendomsstrategien - dette emne vidste panelet dog ikke ret meget om, men der var villighed til at gå hjem og læse op på det.
En del borgere bemærkede, at der »kun« var tre hovedtemaer til debat: skoler, idrætsfaciliteter og udsatte borgere på debatprogrammet, og at man godt kunne have ønske sig at spørge ind til andre emner så som flygtninge.
Avisen har bevidst valgt primært at fokusere debatten på disse tre emner, som har været omdrejningspunkt for den valgserie: Vores Valg, der har kørt i avisspalterne siden juni.
Ønsket var at komme hele vejen rundt og i dybden med de tre konkrete emner, herunder uroen i Haslev, som er tre emner, der optager mange borgere i Faxe Kommune.
Der var både fra salen og panelet en stor lyst til netop at give plads til at debattere de sager, borgerne var kommet for at tale om - de borgerindlæg, der kom i løbet af aftenen og de politiske svar kunne mærkes.
Man kan læse meget mere om debatten og de politiske svar i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og i Sjællandske Næstved tirsdag 7. november.
Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her