17. december 2017
I januar blev Ole Vive valgt som Venstres borgmesterkandidat efter Dorte Nybjerg. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

I januar blev Ole Vive valgt som Venstres borgmesterkandidat efter Dorte Nybjerg. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan sagde Ole Vive: »Vi går til valg på at jeg skal være borgmester«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan sagde Ole Vive: »Vi går til valg på at jeg skal være borgmester«
Faxe KV17 - 23. november 2017 kl. 13:39
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Artiklen her blev oprindeligt bragt i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Sjællandske Næstved i begyndelsen af oktober.

Vi bringer den på sn.dk/faxe i anledning af konstitueringen, der gør Venstres Ole Vive til Faxe kommunes næste borgmester.

Det er svært at spå. Især om, hvor mange personlige stemmer, man selv får, når man for første gang stiller op til kommunalvalget. Og så som borgmesterkandidat.

Lige antallet af personlige stemmer går Ole Vive - Venstres borgmesterkandidat - nu heller ikke selv synderligt meget op i.

- Vi går jo i gang med konstituerings-forhandlingerne længe inden de personlige stemmetal ligger klar. Venstres medlemmer har bestemt, at det er mig og vores kommuneforeningsformand, der skal føre konstituerings-forhandlingerne for Venstre, så de personlige stemmetal gør ikke nogen forskel lige på dét tidspunkt, forklarer Ole Vive.

Det er ham, der er borgmesterkandidaten. Ham, der gerne vil have den post, som socialdemokraternes Knud Erik Hansen har bestredet i otte år.

- Vi går til valg på at jeg skal være borgmester. Selvfølgelig er der meget mere i det end blot dét, men det er med den tilgang, vi går til forhandlingerne på valgnatten, siger Ole Vive.

Og han ved også, at man ganske let burde kunne tælle sig frem til om den del af Venstres projekt kan lykkes.

- Vi skal kunne tælle til 13, så er den vist ikke meget længere...

Men hvad er det så, Ole Vive vil bruge mandatet til, hvis han bliver borgmester?

- Jeg mener, der er brug for en tillidsreform i Faxe Kommune. En reform, der skal komme fra toppen og så brede sig. Hvor man som borger kan forvente, at man bliver mødt med tillid , når man henvender sig til »kommunen«. Jeg synes, jeg hører alt for mange eksempler, hvor det ikke er tilfældet, siger Ole Vive.

Han har ikke selv ledelses-uddannelse eller -erfaring med i bagagen, men forestiller sig blandt andet, at man deler det øverste ansvar i kommunen på flere skuldre end de to - formentlig snart tre - direktører.

- Vi er ikke en rig kommune, men kultur kommer oppefra, og jeg mener, vi er for sårbare som kommune, når vi har så få chefer. Så selvom du kan argumentere længe for at det er varme hænder, der er brug for, så tror jeg altså også på at ekstra kræfter til det øverste ledelseslag vil gavne, siger Ole Vive.

Antallet af elever i folkeskolens klasser og antallet af pædagoger tilknyttet stuerne i børnehaven er yndede emner i den kommunale debat. Men Ole Vive mener, man skal turde kigge forbi tallene.

- Jeg er ikke så interesseret i klassekvotienten, men i den kvalitet, der er i undervisningen. Til gengæld vil jeg rigtig gerne se på normeringen i daginstitutionerne - men igen ikke i forhold til tal, men i forhold til sociale faktorer, siger Ole Vive.

For få uger siden publicerede Dansk Industri for syvende gang den landsdækkende »Lokalt Erhvervsklima«. En undersøgelse, hvor 96 af landets kommuner rangeres efter nogle statistiske faktorer og efter svar fra Dansk Industris medlemsvirksomheders tilkendegivelser på forskellige spørgsmål om blandt andet kommunale skatter og afgifter og vejenes tilstand.

Igen i 2017-udgaven ligger Faxe Kommune på en placering som nummer 80.

- Der er altså mange ting ved den undersøgelse, jeg ikke forstår. Er det gammelt nag? Er der engang en kommunalt ansat, der har sagt noget forkert? Jamen så sig det dog, så vi kan få fjernet knasterne og komme videre - forhåbentligt i et godt og tæt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, opfordrer Ole Vive.

Note: Ole Vive konstituerede sig på valgnatten 21. november 2017 som Faxe Kommunes kommende borgmester med et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Liberal Alliance.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk