20. november 2017
Eli Jacobi Nielsen, der er DFs spidskadidat i Faxe Kommune, fik sig en snak med journalist Anne-Marie Møller inden han skulle i campingvogn-studiet. Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Eli Jacobi Nielsen, der er DFs spidskadidat i Faxe Kommune, fik sig en snak med journalist Anne-Marie Møller inden han skulle i campingvogn-studiet. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politik til debat i æteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politik til debat i æteren
Faxe KV17 - 02. november 2017 kl. 12:07
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg skal prøve at overbevise Eli (Jacobi Nielsen, red.) om at der skal mere økologi i daginstitutionerne, fortæller Lars Christensen.

Han står og tripper lidt på pladsen foran Kultunariet. Men det er mest for at holde varmen, for der er småkoldt i Haslev denne november-formiddag.

- Derfor er vi også virkeligt glade for, at vi har kunnet låne campingvognen af P4 Syd. Den giver en god ramme for programmerne, og så giver den lidt læ og varme, siger Mads Raagaard, der er producer på radio-udsendelsen.

Faxe Kommune - og altså Haslev - er tredje stop på P4 Sjællands tur rundt i de sjællandske kommuner for at tage temperaturen på den lokale valgkamp.

- Det er altså virkelig interessant. Her i Faxe har folk selv taget kontakt til os med spørgsmål og er kommet her hen for at tale med os, fortæller journalist Anne-Marie Møller.

- Vi har selvfølgelig inviteret nogen på forhånd, men Faxe er første sted, hvor folk er kommet af egen drift, tilføjer hun.

Anne-Marie Møller var ellers på Haslev Station meget tidligt torsdag morgen med mikrofonen for at finde ud af, hvad valgkampen i Faxe Kommune handler om.

- Og vi har talt med en folkeskolelærer, to gymnasie-elever og så taxa-chauffør Henrik Kazzie Ørbæk, fortæller Anne-Marie Møller.

Inde i campingvognen sidder radiovært René Sabro sammen med borgmester Knud Erik Hansen (A), René Tuekær (L) og Ole Vive (V).

- Jeg er altså nødt til lige at holde øje med dem, for vi har haft voldsomme tekniske udfordringer her i dag, så jeg skal sørge for at overgangene fungerer, fortæller Mads Raagaard.

- Vi har valgt tre af spidskandidaterne, og så kommer Eli Jacobi Nielsen fra Dansk Folkeparti og Lars Christensen senere for at deltage i programmet »Krydsild«, fortæller Anne-Marie Møller.

To minutter over 10 tømmes campingvognen. Knud Erik Hansen haster ind i Kultunariet for at holde åbningstalen til en konference om frivillighed.

- Vent, vi skal lige have taget et gruppebillede, inden I stikker af, siger Mads Raagaard.

- Det var rigtig hyggeligt. Der var en god dialog og en god atmosfære, fortæller René Tuekær inden også han stikker af - der er også et arbejde som skoleleder på Hotherskolen, der skal passes.

- Emnerne var skolestruktur som vel i alle andre kommuner, og så var det utryghed og uddannelse, vi tale om, fortæller han ud af bilruden i førersiden på vej afsted.

- Vi gør det for at klæde lytterne bedre på til valget, så i næste uge er P4 Sjællands campingvogn på plads med kommunalvalgets spidskandidater i Sorø, Sakskøbing og Ringsted - og selvfølgelig i radioen på P4; alle dage fra klokken 6 til 10.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge torsdag 2. november og i Sjællandske Næstved fredag 3. november.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk