
Mandag aften er DAGBLADETs Faxe-redaktion i fuld gang med at afholde valgmøde på Café Højen i Rønnede, og det har trukket så mange folk til, at der i 11. time måtte laves om på bordplaner og hentes ekstra stole.
- Da vi skulle booke lokalet, sagde jeg, at vi måske blev mellem 50 og 100. I har oversteget alle vores forhåbninger, her i aften, tak for det, indledte områderedaktør Cecilie Hänsch mødet med at sige.
- Gid I alle ville tegne annoncer i avisen også, bemærkede aftenens ordstyrer, Torben Dalby Larsen, ansvarshavende chefredaktør i Sjællandske Medier.
Her er omkring 200 mennesker.
Der er nu taget hul på debatten med indledende præsentationer og taget fat på om de tre emner, som er til debat: skoler, idrætsfaciliteter og borgere med ondt i livet.
Ordet er lige givet frit i salen, så der stilles spørgsmål til panelet der i aften består af: Henrik Friis (SF), René Tuekær (Borgerlisten), Knud Erik Hansen (S), Ole Vive (V), Eli Jacobi Nielsen (DF), Ivan Lilleng (K), Lars Christensen (Ehl.), Nicolaj Lund Jensen (Rad. V.) og Kenneth M. Nielsen (LA).
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her