
Det bliver et væsentligt yngre byråd, der konstituerer sig i begyndelsen af december og for alvor trækker i arbejdstøjet 2. januar.
For ikke alene kommer der nye ansigter på 11 ud af 25 pladser i Faxe Byråd.
De nye medlemmer er også væsentligt yngre end dem, de erstatter.
Ældste nye medlem er SF's enlige mandat Henrik Friis på 60. Dernæst kommer Dansk Folkepartis Lars Folmann med 55 år. Og så går det ellers i hastigt trav derned ad med 45-årige Michael Rosendahl fra Venstre, 43-årige Erik Rasmussen fra Venstre, 41-årige Dorthe Adelsbech fra Venstre, 41-årige Ole Vive fra Venstre, 40-årige Tanja Larsson fra Socialdemokraterne, 37-årige Dorthe Egede Borg fra Venstre, 37-årige Christina Birkemose fra Socialdemokraterne, 25-årige Mikkel Dam fra Liberal Alliance - og så 18-årige Laura Vestina Andréa fra Socialdemokraterne.
Ud går - foruden de fem, der på forhånd har meddelt, at de ikke i genopstillede - 70-årige Inger Andersen fra Socialdemokraterne, 55-årige Michael Christensen fra de Konservative, 70-årige Jørgen Egede Johannessen fra Venstre, 61-årige Torben Reiner fra Venstre, 55-årige Steen K. Gunnarson fra Venstre og 60-årige Lars Christensen fra Enhedslisten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her