20. september 2021
Det er gået rigtig godt for detailhandlen under coronapandemien fortæller administrerende direktør, Jes Graversen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Det er gået rigtig godt for detailhandlen under coronapandemien fortæller administrerende direktør, Jes Graversen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: XL-Byg har mærket efterspørgslen: Alle skulle have en ny terrasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

XL-Byg har mærket efterspørgslen: Alle skulle have en ny terrasse
Erhverv - 14. september 2021 kl. 07:07
Af Anna Gudmann Hansen

I 2020 blev danskerne i landet over sommerferien. Desuden fik de frigivet indefrosne feriepenge. De to ting har haft en rigtig positiv indvirkning hos XL-Byg i Slagelse, fortæller direktøren i koncernen.

- Væksten har været stærk i detailhandlen. Det skyldes jo de feriepenge, der blev frigivet, samtidig med, at vi ikke kunne bruge dem på at rejse. En stor del af det blev så brugt i byggecentre og på forbedringer, fortæller Jes Graversen, administrerende direktør i XL-Byg.

Ulrik Thorsted er direktør ved XL-Byg Grønvold og Schousen, der er den lokale forretning i Slagelse. Han giver Jes Graversen ret i, det har været et godt halvandet år i forretningen.

Ny terrasse med Webergrill

I begyndelsen af nedlukningen i 2020 observerede Ulrik Thorsted et helt klart mønster i kundernes indkøbsvaner:

- Jeg synes, det var meget sjovt at betragte. For vores vedkommende var der tre step: Det første step i nedlukningen var, at folk skulle have lavet en terrasse. De skulle have terrassebrædder og belægningssten. Der blev vi fuldstændig rippet for det. Så gik der en måned, og så fandt de ud af, der skulle et hegn rundt om, og måske overdækning, en markise, parasoller. Til sidst skulle der steppes op med en fed Webergrill, siger han.

Det har altså kunne mærkes i butikken, at danskerne sidste år måtte holde ferie i haven fremfor i udlandet.

- Vi har fået andel i ferieopsparingen. Den blev ikke brændt af i Spanien, den blev brændt af hos os, lyder det fra Ulrik Thorsted.

Jes Graversen bakker det budskab op:

- Vi var også vildt begunstigede af, at det var godt vejr, siger han.

Forblev åbne

Da coronapandemien lukkede Danmark ned, forblev nogle få forretninger åbne med skrappe restriktioner, så kunderne ikke kom for tæt på hinanden. Det gjaldt blandt andet byggemarkederne, herunder XL-Byg.

- Vi var jo heldige, hvis man kan bruge det ord, at vi var blandt dem, der ikke blev lukket ned. Vi gik og jokede med, at vi var byens nye indkøbscenter. Det så lidt vildt ud hernede, fortæller Ulrik Thorsted.

Jes Graversen synes selvsagt også, det var positivt at byggemarkedet kunne forblive åbent for kunder - det er nemlig ikke en selvfølge.

- I den tid, vi har været i branchen, har vi jo oplevet kriser, og det er altid gået ud over byggebranchen. Så det var en helt ny situation for os, at det var os, der fik lov til at holde åbnet, at det var vores branche, der blev prioriteret til at holde landet i gang, siger han.

For stor efterspørgsel

Det tyder på, at der også var mange danskere, der var glade for, at forretningen forblev åben. Men den store efterspørgsel på byggematerialer har medført nogle udfordringer: Der har nemlig været store leveringsvanskeligheder på især træ, træbaserede byggeplader, for eksempel krydsfiner, stål, glas og så hele den del, der kommer i containere, og som bliver leveret fra blandt andet Kina.

Desuden fortæller de to direktører, at den nye udfordring er, at det er vanskeligt at få fingrene i lithium, som bruges til batterier. Derfor er der eksempelvis mangel på batteridrevne skruemaskiner.

- Lige nu er vores største udfordring at få varer, og få varer hjem til vores kunder, fortæller Ulrik Thorsted, der desuden fortæller, at priserne på eksempelvis træ variere meget fra dag til dag, netop fordi der er så stor efterspørgsel.

Erhvervsafdelingen går godt uanset

Det er detailhandlen, det især er gået godt for i det seneste halvanden år, og hvor det er tydeligt at se en påvirkning fra coronapandemien. I erhvervsafdelingen af XL-Byg er det generelt gået fremad de forgangne år, fortæller Ulrik Thorsted, men det er ikke til at sige med sikkerhed, om coronatiden har påvirket dén afdeling i en speciel retning.

Håndværkerfradraget eller coronatiden mener Jes Graversen ikke nødvendigvis har haft en betydning for leveringen af materialer til større erhvervsprojekter. De største byggeprojekter, nye boliger og lignende, ville være kommet uanset hvad, underbygger Ulrik Thorsted.

CF-Gruppen, der ejer XL-Byg, har otte forretninger på Sjælland. Udover Slagelse, er der også forretninger i Køge, Karise, Ringsted, Allerød, Stenlille, Gørlev og Hørve. Det, at der har været vækst i detailhandlen, har ikke kun været tilfældet i Slagelse, men også i de resterende butikker.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?