19. oktober 2019
De økonomiske vismænd forventer, at appetitten på investeringer i nye boliger vil aftage i 2020. (Arkivfoto)
De økonomiske vismænd forventer, at appetitten på investeringer i nye boliger vil aftage i 2020. (Arkivfoto)
Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vismænd forudser et mere roligt boligmarked til næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vismænd forudser et mere roligt boligmarked til næste år

Udsigten til svagt stigende renter kan være med til at dæmpe boliginvesteringerne i 2020, spår vismænd.

Erhverv - 08. oktober 2019 kl. 12:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De rekordlave renter har gjort det lettere for mange at købe bolig, og det har kastet masser af handler af sig på boligmarkedet.

Men udsigten til en svag rentestigning i de kommende år kan være med til at give en mindre vækst i antallet af boliginvesteringer til næste år i forhold til den ventede vækst i år.

arrow Læs også: Erhvervslivet kalder vismænds nye prognose bemærkelsesværdig

Det vurderer formandskabet for Det Økonomiske Råd, der nok er bedst kendt som de økonomiske vismænd, i deres seneste diskussionsoplæg.

I oplægget forklarer de, at de for i år venter en stigning i boliginvesteringerne på 3 procent. Derefter ventes stigningen at aftage til 1,9 procent i 2020.

Som forklaring nævner vismændene, at selv om renterne ventes at forblive på lave niveauer i de kommende år, så ventes de at stige svagt.

- Det lave renteniveau gør det alt andet lige mere attraktivt at investere i eksempelvis boliger, men udsigten til en svag rentestigninger de kommende år indebærer, at renteudviklingen alt andet lige trækker i retning af en mere moderat stigning i boliginvesteringerne, skriver vismændene i oplægget.

De uddyber, at flere indikatorer også tyder på et lavere pres på boligmarkedet.

Der sælges eksempelvis færre huse og lejligheder, projektbyggeriet i de store byer er bremset op, og liggetiderne viser en svag tendens til stigning efter at være faldet gennem det meste af perioden siden 2012.

- Boliginvesteringerne ventes på den baggrund at stige moderat med 3 procent i 2019 og 1,9 procent i 2020, skriver vismændene.

Gennem de seneste år har verdens største centralbanker sænket deres renter til rekordlave niveauer.

Det er sket for at tilskynde bankerne til at foretage flere udlån, som vil betyde et større forbrug hos private og virksomheder. Med andre ord har de lave renter skullet være med til at sparke gang i den økonomiske vækst.

Men selv om de lave renter gerne skal understøtte væksten og økonomien, så kan de også udgøre en risiko for stabiliteten i økonomien.

- Et særligt risikoelement i den nuværende situation er, at det lave renteniveau og måske særligt italesættelsen af, at renterne ikke nødvendigvis vil stige de kommende år, risikerer at bidrage til bobler i aktivpriserne. Dette gælder eksempelvis boligmarkedet, aktiemarkedet og råvarepriser.

- Uholdbare prisstigninger har tidligere været katalysator for en efterfølgende kraftig nedtur, når boblerne brister, bemærker vismændene.

arrow FAKTA: Hvem er dansk økonomis vismænd?
08. oktober 2019 kl. 12:08 Opdateret: kl. 12:06

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten