29. marts 2020
- 90 procent af Wrappy-produktionen går til eksport, og omsætningen stiger støt, oplyser administrerende direktør Anne Prahl.
gallery icon

Se billedserie

- 90 procent af Wrappy-produktionen går til eksport, og omsætningen stiger støt, oplyser administrerende direktør Anne Prahl.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vild raketvækst med Wrappy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vild raketvækst med Wrappy
Erhverv - 20. februar 2020 kl. 11:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ulrik Reimann
Foto: Mie Neel

Det var i USA, at iværksætteren Jørgen Richelieu fra Vig opdagede et miljøvenligt alternativ til madindpakning med sølvpapir eller plastfolie. Det satte gang i tankerne, og de blev fulgt op af handling, som på kort tid har ført til raketvækst for produktet Wrappy food wrap, der er dansk produceret bæredygtig og genanvendelig madindpakning.

Virksomheden Wrappy blev grundlagt i Kalundborg i 2018 af Jørgen Richelieu og Anne Prahl fra Smakkerupgård, der sagde farvel til sit lærerjob for at blive administrerende direktør og producent af miljørigtig madindpakning.

Wrappy-produktet er en speciel og økologisk bomuldskvalitet, der kan optage den rette mængde bivoks, harpiks og vegetabilsk olie, som tilføres i én af virksomhedens to maskiner, coating-maskinen. Den anden maskine er en stor og to millioner kroner dyr laserskæremaskine, som virksomhedens administrerende direktør Anne Prahl hurtigt kom til at holde af:

- Det var pragtfuldt at slippe for selv at skære Wrappy ud manuelt. Det er hårdt arbejde, og uden maskinen ville vi aldrig kunne følge med ordrerne, fortæller direktøren.

Hun var i Wrappy-begyndelsen mutters alene i produktions- og lagerlokalerne i en selvstændig bygning på Smakkerupgård. Nu er der otte fuldtidsmedarbejdere og to på deltid.

Den første store ordre

Den første store ordre kom fra en tysk kæde, der bestilte 25.000 pakker, og siden da er det kun gået fremad med stærk vækst i Danmark og Tyskland. Wrappy kan i dag købes i flere end 250 butikker herhjemme og på nettet, for eksempel via Suztain.com, som er Danmarks førende webshop med bæredygtige non food-produkter. Bag webshoppen står en gruppe professionelle erhvervsfolk, som blandt andre tæller Jørgen Richelieu.

- Wrappy følger op på trenden for bæredygtig madopbevaring og mindre fødevarespild, fortæller Anne Prahl og forklarer, at Wrappy tillader madvarer at ånde. Og behandlingen med bivoks, harpiks og vegetabilsk olie sikrer en antibakteriel effekt, der er med til at forlænge holdbarheden for mad, frugt og grøntsager betydeligt.

Anne Prahl nævner, at der er meget få ting, man ikke skal pakke ind med Wrappy - råt køb og rå fisk, varm mad og ananas, der ætser Wrappy-produktet. Alt andet, også citrus og tomat, kan Wrappy bruges til, og produktet er temmelig holdbart.

- Det holder op til et års tid med almindelig brug og kan genbruges mange gange. Rengøringen af Wrappy foregår med håndvask i koldt eller lunkent vand, eventuelt med lidt biosæbe, og tørringen foregår med viskestykke, forklarer direktøren.

Wrappy forhandles i gaveæsker med udførlig dansk vejledning, og de fås i seks varianter med forskellige størrelser.

Klar med et nyt produkt

Wrappy-eventyret viser også, at én bæredygtig idé kan føre direkte til den næste:

- Når vi står og skærer til, er der et spild. Men det smider vi ikke bare ud. Wrappy-strimlerne, som er helt fri for skadelig kemi, er nemlig rigtigt gode til optænding, og vi er nu i gang med at gøre klar til salg af Wrappy-strimler i store æsker, fortæller Anne Prahl.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten