{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
Gartneribranchen har de seneste to år oplevet økonomisk fremgang, og Dansk Gartneri mener, at vejen frem er at producere kvalitetsprodukter. Udfordringen er at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. Foto: Kenn Thomsen
Gartneribranchen har de seneste to år oplevet økonomisk fremgang, og Dansk Gartneri mener, at vejen frem er at producere kvalitetsprodukter. Udfordringen er at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Væksten tager til i gartnerierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Væksten tager til i gartnerierne
Erhverv - 22. marts 2018 kl. 05:50
Af Else Damsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden finanskrisen ramte, var gartnerierne allerede kriseramt grundet høje lønninger og energiomkostninger, hvilket ramte virksomhederne på konkurrenceevnen i et internationalt marked, når det gjaldt planter fra væksthusene. I dag er parametrene stadig aktuelle, men alligevel er branchen i bedring.

- Vi ser helt klart en bedre indtjening i branchen som helhed. I 2016 og 2017 er der kommet mere gang i den, og det gælder både hjemmemarkedet og eksporten, siger sekretariatschef Torben Lippert fra brancheorganisationen Dansk Gartneri. Han præciserer:

- På hjemmemarkedet er der på frugt og grønt kommet en præference for danske varer. Det er helt tydeligt. Desuden ser vi en begyndende eksport af rodfrugter og økologiske produkter.

Produktionsværdien af den danske gartneribranche udgjorde i 2016 4,5 milliarder kroner. Og den bliver påvirket positivt af stigende efterspørgsel.

- Med den stigende efterspørgsel følger lidt bedre priser, og der skal ikke så meget til for at det forbedrer indtjeningen. Én krone mere for en agurk kan være spørgsmålet om fortjeneste eller ej, forklarer Torben Lippert.

Samtidig nyder branchen godt af to EU-tilskudsordninger.

- Tilskuddene er værdifulde og initierer nye tiltag, som forbedrer det miljømæssige, siger sekretariatschefen.

Claus Christensen, der har 10.000 kvadratmeter væksthuse i Bjæverskov, har tidligere søgt om tilskud til miljøforbedrende tiltag og forventer også at søge i år, da det samtidig sænker energiomkostningerne.

- Vi har monteret dobbelte isoleringsgardiner, som betyder, at vi kan spare 70 procent på energiforbruget i væksthusene, siger Claus Christensen. Han forventer, at de sidste 20 procent af væksthusene skal have monteret gardiner i år, hvis han får bevilget støtte til investeringerne.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/309/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland