18. august 2018
USA's præsident mødtes søndag med gruppen "Bikers for Trump". Efterfølgende har han støttet en boykot af selskabet Harley-Davidson.
USA's præsident mødtes søndag med gruppen "Bikers for Trump". Efterfølgende har han støttet en boykot af selskabet Harley-Davidson.
Foto: Carlos Barria/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA's præsident støtter boykot af ikoniske motorcykler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA's præsident støtter boykot af ikoniske motorcykler

Harley-Davidson har tiltrukket sig USA's præsident Donald Trump vrede. Han støtter en boykot af firmaet.

Erhverv - 13. august 2018 kl. 06:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident Donald Trump opfordrer i et tweet på det sociale medie Twitter til at boykotte motorcykelproducenten Harley Davidson.

Det sker efter, at Donald Trumps forhøjede toldsatser har presset selskabet til at annoncere planer om at flytte dele af sin produktion til udlandet.

- Mange Harley-Davidson-ejere planlægger en boykot af selskabet, hvis produktion bliver flyttet ud af landet. Fantastisk!

- De fleste andre selskaber er på vej vores vej, også Harleys konkurrenter. Et rigtigt dårligt træk! USA vil snart have et fair marked, eller det, der er bedre, skriver Donald Trump på Twitter.

Udfaldet kom samtidigt med, at Donald Trump mødtes med en stribe motorcykelentusiaster, der støtter ham.

Donald Trump og Harley-Davidson har været på kollisionskurs, siden Donald Trump valgte at indføre forhøjede toldsatser på en række varer til EU, der så svarede igen med lignende tiltag.

- Harley-Davidson er stadig dedikeret til produktion i USA, hvilket er værdsat af motorcyklister verden over.

- Øget international produktion er ikke selskabets præference, men det er den eneste bæredygtige måde at gøre selskabets motorcykler tilgængelige for kunder i EU og have en fornuftig forretning.

- Europa er et afgørende marked for Harley Davidson, skrev selskabet i en meddelelse i juni.

Her fremgik det, at EU's nyindførte told på motorcykler vil koste selskabet 90-100 millioner dollar - 576-640 millioner kroner - om året.

Ifølge Harley-Davidson har den nye told betydet, at tolden for at importere motorcykler fra USA til EU er steget fra 6 til 31 procent.

Det øger den gennemsnitlige pris på en af selskabets motorcykler med 2200 dollar - svarende til 14.000 kroner - i EU.

- Harley-Davidson mener, at den markante prisstigning, hvis den bliver sendt videre til forhandlere og kunder, vil have en øjeblikkelig og vedvarende negativ indvirkning på salget i regionen, skrev Harley-Davidson.

Europa er Harley-Davidsons næststørste marked efter USA. Ifølge meddelelsen solgte Harley-Davidson omkring 40.000 motorcykler i Europa i 2017.

Ifølge CNN Money er aktierne i Harley-Davidson faldet 15 procent år til dato. Det amerikanske aktiemarked åbner klokken 15:30 dansk tid mandag.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten