17. september 2021
Tyske BMW, der er en af verdens største bilfabrikanter, har fået bedre gang i salget af køretøjer. (Arkivfoto)
Tyske BMW, der er en af verdens største bilfabrikanter, har fået bedre gang i salget af køretøjer. (Arkivfoto)
Foto: Peter Kneffel/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyske bilfabrikanter har fået bedre gang i salget efter corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyske bilfabrikanter har fået bedre gang i salget efter corona

BMW har i andet kvartal solgt flere biler sammenlignet med sidste år. Samme udvikling ses hos VW og Daimler.

Erhverv - 03. august 2021 kl. 08:24
Af Ritzau

Den tyske bilfabrikant BMW har fået bedre gang i salget af biler i forhold til andet kvartal sidste år, der var hårdt ramt af coronakrisen.

Det viser BMW's regnskab for andet kvartal 2021, der er offentliggjort tirsdag.

Tilsammen har den del af BMW's forretning, som producerer biler, i andet kvartal leveret 702.441 enheder. Det er en vækst på 55 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Sammenholdes andet kvartal med første kvartal har BMW også oplevet stor vækst. I regnskabet fremgår det, at antallet af leverancer er steget over hele verden i første halvdel af 2021 i forhold til første halvdel af 2020.

- Sammenlignet med samme periode et år tidligere, hvor lange perioder med nedlukning bragte efterspørgslen efter biler til næsten et nulpunkt, har de internationale bilmarkeder forbedret sig godt i første halvdel af 2021, skriver BMW i regnskabet.

Det er ikke kun BMW, som nyder godt af genåbningen efter coronakrisen. Også Volkswagen og Daimler har i deres nylige regnskaber kunnet vise stor vækst.

Hos Volkswagen, der er verdens største bilproducent, er der i andet kvartal af 2021 solgt cirka 2,3 millioner køretøjer. Det er 29 procent højere end samme periode sidste år.

Og hos Daimler, der ejer Mercedes-Benz, er der i andet kvartal af 2021 solgt 619.558 biler. Det er ligeledes en vækst på 29 procent i forhold til det samme kvartal året før.

Fælles for de tre bilfabrikanter - ud over at de selvfølgelig er fra Tyskland - er det også, at udviklingen af elektriske køretøjer fylder mere og mere.

Udviklingen og lanceringen af flere elektriske biler sammenholdt med en større interesse for denne slags køretøjer ses også på BMW's salg.

I andet kvartal af 2021 har BMW nemlig leveret 83.036 elektriske biler. Det er en vækst på hele 167 procent i forhold til samme periode sidste år.

Væksten betyder, at i BMW's samlede leverancer i andet kvartal har elektriske biler udgjort 11,8 procent. Det er tæt på en fordobling i forhold til året før, hvor andelen lød på 6,4 procent.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?