6. marts 2021
Købet af brandet Hornum blev et vendepunkt på Fausol. De gik fra at være ne grossistvirksomhed til selv at producere produkter.
gallery icon

Se billedserie

Købet af brandet Hornum blev et vendepunkt på Fausol. De gik fra at være ne grossistvirksomhed til selv at producere produkter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tune-virksomhed sigter efter milliardomsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tune-virksomhed sigter efter milliardomsætning
Erhverv - 28. januar 2021 kl. 12:51

Mogens Faurbjerg Sørensen sidder i sin bil. Han har lige modtaget betaling fra en købmand, som har fisket lidt kontanter op af kassen. Kursen er sat mod endnu kunde.

Af Emil Abkjær Kristensen
Foto: Kim Rasmussen

Vi er i starten af 1970'erne, og Mogens Faurbjerg Sørensens bagagerum er fyldt med insektspray, fluesmækkere og musekorn.

Omsætningen er fin, og både Mogens og hustruen, der står for faktureringen, kan leve af virksomheden. Mogens drømmer nok ikke om, at hans lille gesjæft F.S Import skal omsætte for flere millioner kroner om året og have en realistisk mulighed for at nå en milliardomsætning.

Men spoler vi tiden 50 år frem, så er det netop virkeligheden i virksomheden, som sidenhen har skiftet navn til FAUSOL A/S. I dag er det Mogens Faurbjerg Sørensens søn Kim Faurbjerg, der har sat sig i direktørstolen, og de fem forskellige varer, som faren i mange år levede af, er efterhånden blevet til et varesortiment på flere tusinde varer, som står på hylder i både ind og udland.

I dag sælger virksomheden nemlig totalløsninger til blandt andet planteskoler og byggemarkeder, hvor stort set alt til haven og drivhuset kan købes. Det gælder for eksempel fast og flydende gødning, muld og sphagnum, frø og fliserens, som bliver solgt under velkendte brands som Hornum, Prima, Crowns og Naturens.

Virksomheden har en målsætning om at nå en omsætning på en milliard kroner indenfor de næste 10 år, og de er en blandt 20 virksomheder på Sjælland, der er blevet udvalgt til et projekt i regi af Erhvervshus Sjælland til netop at nå den milepæl.

Her er målsætningen, at hvis en virksomhed når målet, så har det været en succes. Og spørger man Kim Faurbjerg, så kan det ligeså godt være Fausol, der når målet.

Første delmål hedder en omsætning 100 millioner kroner.

- Herfra kræver det stort set bare rugbrødsarbejde at tidoble den omsætning, lyder det fra Kim Faurbjerg.

De konkrete planer vender vi tilbage til, men det er i første omgang tydeligt, at netop rugbrødsarbejde er en del af virksomhedens DNA.

En garage i Ishøj

Kim Faurbjerg blev selv en del af virksomheden i en tidlig alder, mens han sideløbende tog en uddannelse indenfor it. I to år drev han selvstændig edb-virksomhed, inden han i 1995 blev en del af Fausol på fuld tid. Dengang investerede firmaet i en 10 kvadratmeter stor garage i Ishøj, som blev brugt som lager for varer, der skulle sælges på Sjælland. Det blev Kims opgave at servicere kunderne øst for Storebælt.

Det bliver startskuddet til, at firmaet begynder at vokse, og sammen udvider far og søn varesortimentet.

De finder nye varer på messer i hele Europa, og i løbet af nogle år udvikler firmaet sig til en decideret import- og grossistvirksomhed, der sælger forskellige bekæmpelsesmidler til butikker i hele landet.

Faserne

I 1997 går det så godt, at firmaet hyrer endnu en sælger, og samme år bliver Kims kone, Britta Faurbjerg, også en del af familieforetagendet. I slutningen af 1990'erne består firmaet af i alt otte ansatte.

Bekæmpelsesmidlerne bliver suppleret med alt fra gødning til muldjord, haveredskaber og krukker.

- Jeg plejer at inddele udviklingen i forskellige faser, siger Kim Faurbjerg.

- Første fase er min far og mor, som driver virksomheden. I anden fase kommer jeg til, og vi udvider stille og roligt sortimentet og øger salget. I fase tre kommer der flere folk til, og i en årrække har vi held til at fordoble omsætningen fra år til, siger Kim Faurbjerg og fortæller, at før han kom til, lå faren og morens omsætning solidt omkring en halv million kroner årligt.

- Da vi nåede en omsætning på omkring otte millioner, var det ikke længere muligt at fordoble, men det gik stadig fremad, siger Kim Faurbjerg.

Selvproduktion

Året 2004 markerer en milepæl for Fausol. Efter at have fungeret som grossistvirksomhed, hvor de indkøbte og videresolgte varer, køber de selv en produktionsvirksomhed og brandet Hornum.

Indtil da havde de solgt varer for andre virksomheder, og hele tre gange oplevet, at deres kontrakter og aftaler blev opsagt.

- Det blev for sårbart, at samarbejdspartnere bare kunne trække sig ud, og vi besluttede os for, at vi ikke længere ville sælge andres varer. Vi ville sælge vores egne, siger Kim Faurbjerg.

Med i købet fulgte også Hornums gødningsrecept, som siden 1970'erne havde været brugt af professionelle gartnere. I løbet af de kommende årtier blev det også bredt ud til private, og da Fausol opkøbte dem i 2004 var det et lille firma, men et stærkt brand.

- At vi købte Hornum og satsede på vores egen produktion, er årsagen til, at virksomheden er, hvor den er i dag, siger Kim Faurbjerg.

Siden da har Fausol købt flere produktionsvirksomheder i Danmark, og de har netop rustet sig til fremtiden ved at 26.000 kvadratmeter jord i Hårlev på Sjælland, som både skal huse lager og produktion i fremtiden.

Sådan vil de vokse

Det, der adskiller Fausol fra konkurrenterne på markedet, er ifølge Kim Faurbjerg det store varesortiment og den totalløsning, de tilbyder kunderne. Er et byggemarked eller planteskole interesseret i varerne, kan der sættes en hel afdeling op, hvor alle Fausols varer kan sælges. Fausols egne folk tjekker løbende op, og kunden skal stort set ikke koncentrere sig om andet end at sælge varerne.

Løsningen gør også, at det er muligt for Fausol at knytte flere varer til sortimentet løbende. Det sker ud fra devisen om, at blandt andet Bauhaus, som er en af de store kunder, ligeså godt kan få varerne fra Fausol.

Derfor er der henover tid blevet knyttet alt fra fuglefoder og fuglehuse til haveredskaber og vandkander til sortimentet.

De seneste år har de knoklet for at komme ind på de nordiske markeder, og i øjeblikket kigger de mod Holland og Tyskland.

- Det setup, vi har i dag, gør, at vi i grove træk »bare« skal ind i flere butikker for at øge vores omsætning. Det er, derfor jeg mener, at der er tale om rugbrødsarbejde, siger Kim Faurbjerg og peger på den danske virksomhed Pandora, som har haft succes med en lignende strategi.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?