12. december 2017
Sus Thorslunds eget kontorfællesskab er indrettet med skriveborde, mødebord i midten og lænestole, hvor hun og kollegerne kan sætte sig, hvis de for eksempel skal læse noget. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Sus Thorslunds eget kontorfællesskab er indrettet med skriveborde, mødebord i midten og lænestole, hvor hun og kollegerne kan sætte sig, hvis de for eksempel skal læse noget. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teknologien sætter rammerne for kontorindretningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknologien sætter rammerne for kontorindretningen
Erhverv - 11. oktober 2017 kl. 08:00
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siger man storrumskontor, er man sikker på at sætte gang i en diskussion. Nogle elsker de åbne kontorlandskaber, andre afskyr dem. Men alle har en mening om dem, og vi kan ligeså godt vænne os til dem.

Det vurderer Sus Thorslund, der er indretningsarkitekt MDD og med udgangspunkt i sit eget kontor i landlige omgivelser lidt uden for Holbæk blandt andet rådgiver virksomheder om indretning af arbejdspladsen.

- Jeg tror, at storrumskontoret er kommet for at blive, men det ændrer sig. Vi ser, at de åbne miljøer bliver kombineret med mindre mødelokaler og mødespots på gangene, hvor man kan samles i mindre grupper, siger Sus Thorslund.

De mindre »øer« i det store miljø kan for eksempel bruges til møder og samtaler, der ellers kan være forstyrrende for de kolleger, der sidder i nærheden, men som ikke deltager i mødet.

- Og så skal man huske kaffe-øerne. Det er vigtigt, når man indretter sig at få hele kæden med arbejde og det sociale på arbejdspladsen til at hænge sammen, lyder det fra Sus Thorslund.

Ifølge hende er den overordnede tendens i disse år, at vi arbejder alle steder.

Det er ved skrivebordet på kontoret, i mødelokalet og i toget til og fra arbejde. Nogen arbejder også derhjemme eller på en café.

- Vi er ikke længere så bundet af vores arbejdsplads som tidligere. Og det har selvfølgelig noget at gøre med den teknologiske udvikling, der har betydet, at man kan sidde med sin computer eller telefon og være på alle steder. Teknologien er helt afgørende for den måde, vi indretter os på, siger Sus Thorslund.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/292/