25. maj 2018
Salgschef Gert Skriver med et eksemplar af nutidens spabad - som er stort nok til at svømme i. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Salgschef Gert Skriver med et eksemplar af nutidens spabad - som er stort nok til at svømme i. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svøm på stedet - det nye inden for spa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svøm på stedet - det nye inden for spa
Erhverv - 14. maj 2018 kl. 16:19
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis ens badeværelse var stort nok, så var det et stort hit for en 10-15 år siden at få indbygget et kæmpestort badekar med forskellige dyser, som kunne give massage med henholdsvis luft og vand.

Spa-badet var for alvor rykket ind i de danske hjem.

Den bølge har den Aarhus-baserede virksomhed DenForm reddet med på, men nu gælder det ikke længere kun de indendørs glæder i det varme boblebad, og det kan man forvisse sig om, hvis man lægger vejen forbi en af virksomhedens sjællandske forhandlere - Well­ness King - der holder til i Den Hvide By i Køge.

Her viser salgschef Gert Skriver rundt blandt nutidens udgave af spa'en - der både er blevet meget større og er rykket ud af badeværelset.

- Vi sælger primært udendørs spabade, og dem er der stor efterspørgsel på fra hele Sjælland, fortæller han.

- Og det gælder lige fra den mindste to-personers model over king-size versionen, som har plads til hele familien, til den helt store luksusmodel, som man kan svømme i.

De udendørs spabade kommer som nævnt i alle størrelser, og de placeres primært i haver, i udestuer, på tagterrasser, og hvor der ellers er adgang til strøm og vand.

- Det kræver faktisk kun strøm og så tilslutning af haveslangen - så er man i gang, siger Gert Skriver. Derfor er det også meget nemmere end at skulle anlægge en swimmingpool, hvor hele haven skal graves op.

- Specielt fordi vi kan levere den store spa-løsning, som man faktisk kan svømme i. Og den er så god, at vi blandt andet sælger den til triatleter, der bruger den til at træne i, fortæller han.

Svømme-løsningen er nemlig ikke et 25 meter langt spabad, men et seks meter langt bassin, hvor man svømmer på stedet - en slags løbebånd i vand.

Hele hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/315/ hvor der er et stort tema om erhvervslivet i Køge kommune.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland