17. december 2018
Lisbeth Dalgaard Svanholm skal være ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening.
gallery icon

Se billedserie

Lisbeth Dalgaard Svanholm skal være ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening.
Foto: Bjørg de Meza Espersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supermarked-ejer bliver ny DA-formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supermarked-ejer bliver ny DA-formand
Opdateret 05. december 2018 kl. 11:19
Erhverv - 05. december 2018 kl. 11:10
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver Lisbeth Dalgaard Svanholm, som afløser Torben Dalby Larsen som formand for Dansk Arbejdsgiverforening. Torben Dalby Larsen har været formand siden 2010. Samtidig med afgangen som formand for Dansk Arbejdsgiverforening stopper Torben Dalby Larsen som chefredaktør og administrerende direktør hos Sjællandske Medier.

Den 59-årige Lisbeth Dalgaard Svanholm ejer og driver Dalgaard Super Marked i Hørsholm og har tidligere siddet i Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg samt bestyrelsen for De Samvirkende Købmænd, hvor hun også har været formand i godt 10 år.

- Jeg vil gerne takke bestyrelsen for den tillidserklæring, det er at vælge mig til formand for Dansk Arbejdsgiverforening og samlingspunkt for arbejdsgivernes synspunkter. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og hjælpe med at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår for at skabe vækst og beskæftigelse til gavn for hele Danmark, siger Lisbeth Dalgaard Svanholm.

En af hovedopgaverne bliver ifølge den nye formand at sørge for, at virksomhederne har adgang til den fornødne arbejdskraft. Det handler blandt andet om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

- Mange unge vælger næsten per default at tage en studentereksamen og kommer muligvis ud med et mindre godt resultat. Måske kunne de have haft gavn af at tage en erhvervsuddannelse.

- Det er vigtigt, at vi kommer til at fortælle om karrieremulighederne ved at gå den vej, siger Lisbeth Dalgaard Svanholm.

Men flere unge i erhvervsuddannelse gør det ikke alene. Ledige skal opkvalificeres, og så skal virksomhederne have lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg tror, vi kan drage meget fordel af at få åbnet op for, at vi kan få kompetencer udefra, så vi ikke er nødt til at flytte virksomheder ud af Danmark, men kan beholde dem her og skabe produktivitet herhjemme, siger hun.

Men der er også behov for at gøre reglerne mere smidige, når det gælder medarbejdere, som vender tilbage til Danmark efter at have arbejdet i udlandet.

- De vilkår, der gælder for dem, når de kommer tilbage på det danske arbejdsmarked, er ikke tilrettet den måde vi arbejder på, hvor vi kan drage ud og komme tilbage med yderligere kompetencer.

- Så der er nogle ting vi skal have kigget på. Vi er i en global verden, og det skal vi tænke på, når vi indretter vores arbejdsmarked, siger hun.

Nye overenskomster for det private arbejdsmarked bliver en af de første opgaver, der venter den nye DA-formand.

Så tiden bag disken i supermarkedet bliver nok begrænset, medgiver hun.

- Jeg har et godt team i min butik, så jeg behøver ikke nødvendigvis stå bag disken hver dag, lyder det.

Tilfreds afgående formand

Torben Dalby Larsen er tilfreds med at give faklen videre. Han har været medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse i næsten 24 år – fra 1991 til 1996 og igen fra 2000 til i dag.

- Jeg er glad for de resultater, DA formidler og skaber, bl.a. via ansvarlige overenskomstresultater og senest via tre trepartsaftaler med regeringen. Jeg vil gerne takke for et fortrinligt samarbejde med vores medlemsorganisationer. Jeg er komfortabel ved at overlade opgaven til Lisbeth Dalgaard Svanholm, siger Torben Dalby Larsen.

Blå bog - Lisbeth Dalgaard Svanholm

• Født 20. september 1959 på Frederiksberg
• Ejer og driver Dalgaard Super Marked i Hørsholm.
• Uddannet FX1 (Forsikringsakademiet), merkonom (CBS) og HD1 (CBS).
• Har tidligere blandt andet siddet i Dansk Erhvervs bestyrelse (2010 – 2018) og Dansk Erhvervs forretningsudvalg (2010-2018), bestyrelsen for De Samvirkende Købmænd (2002-2018) og formand samme sted (2008-2018) samt KFI erhvervsdrivende fonds bestyrelse (2011-).
• Er ridder af Dannebrogordenen.
• Gift, har to voksne børn og bor i Rungsted.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten