23. oktober 2020
Indtil for et år siden var Martin Fundal ejer af ScanMould, men så kom verdens største emballagevirksomhed Berry Superfos med et tilbud, og nu fungerer virksomheden i Jyllinge som in-house trykkeri.
gallery icon

Se billedserie

Indtil for et år siden var Martin Fundal ejer af ScanMould, men så kom verdens største emballagevirksomhed Berry Superfos med et tilbud, og nu fungerer virksomheden i Jyllinge som in-house trykkeri.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Superfos trykker 30 millioner etiketter - om måneden i Jyllinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superfos trykker 30 millioner etiketter - om måneden i Jyllinge
Erhverv - 23. maj 2020 kl. 09:46
Af Lars Kimer Foto: Kenn Thomsen

Torskerogn til Coop og Kærgården, Buko og Frischkäse Krauter til Arla. Du kender så udmærket emballagen, men de færreste ved, at etiketten, som giver emballagerne deres kendte udtryk, bliver trykt i Jyllinge, hvor trykkeriet kan blive et af Danmarks største efter det blev overtaget af Superfos.

Før hed firmaet ScanMould og var ejet af Martin Fundal, men for et år siden så det, der nu er verdens største emballagevirksomhed, amerikanskejede Berry Superfos, muligheden for at overtage virksomheden og køre den videre som in-house trykkeri.

Vil trykke mere selv

Rundt regnet 30 millioner etiketter bliver produceret i Jyllinge - om måneden. Det er dog kun en lille del af, hvad Superfos får produceret på verdensplan.

- Superfos får trykt omkring to milliarder etiketter på årsbasis. Det er min klare forhåbning, at en større del af dem skal trykkes her hos os. Lige nu bliver størstedelen trykt ude af huset, men nu tygger Superfos på, om det kan betale sig at forøge virksomhedens in-house produktion, og det er der, vi kommer ind i billedet, siger Martin Fundal, som i dag har titel af site manager.

Potentiale til at vokse

Martin Fundal viser rundt i trykkeriet, pakkeriet og supportlokalerne i bygningen, som tidligere har rummet den Jyllinge-kendte virksomhed Danfysik. Den ligger i dag i Taastrup, hvor også Superfos har sit danske hovedsæde.

Hele produktionen fra Jyllinge sendes til støbefabrikker i Randers og Mullsjö vest for Jönköping i Sverige, for langt det meste af produktionen fra Jyllinge er til kunder i Skandinavien og Storbritannien. På fabrikkerne bliver etiketterne sprøjtestøbt ind i emballagen.

- Vi har potentialet til at blive et af Danmarks største trykkerier, og jeg tror fuldt og fast på, at vi om et års tid er det dobbelte antal medarbejdere, siger Martin Fundal.

I dag er der 20 ansatte, hovedsageligt trykkere, grafikere og ansatte i pakkeriet. Men Berry Superfos har emballagefabrikker i Polen, Storbritannien, Tyskland og to i Frankrig. Faktisk 20 i Europa.

- Produktionen af etiketter til disse fabrikker kunne sagtens flyttes til Jyllinge, hvis vi får pladsen, siger Martin Fundal.

God placering

Lige nu er pladsen i produktionen nemlig trang. Rullerne med det plastik, der trykkes på, leveres med en lastbil i døgnet.

- Vi har brug for pladsen til yderligere en stansemaskine. Skulle vi løbe tør for plads, ser jeg gerne, vi kan blive lokalt. Jeg vil nødig flytte, for vi ligger virkelig godt i Jyllinge. Vores medarbejdere elsker at køre mod trafikken morgen og aften, når de skal på arbejde, og i løbet af få år har vi forhåbentlig motorvejen næsten ved siden af, så transport til og fra bliver lettere, siger Martin Fundal.

Virksomheden er nu amerikansk, og Berry har 300 emballagefabrikker i hele verden.

- Potentielt kunne vi sagtens trykke det hele her i Jyllinge. Det koster ikke alverden at shippe til USA, hvis man booker faste leveringer. Men vores knowhow kunne også sagtens bruges til at etablere et in-house trykkeri på amerikansk grund til det kæmpe marked, Berry har der.

Tryg trykning

Martin Fundal ser ikke noget problem i at være en dansk produktionsvirksomhed.

- Det kan man sagtens være. For os gælder det om at være teknisk dygtige, være foran og agere smart. Arbejdskraften koster i Danmark, men det skal og kan vi kompensere for på andre måder.

- At få trykt hos os giver ikke den samme utryghed og afstand, som hvis trykningen fandt sted i Kina. Vi er også lidt beskyttet af, at meget af vores produktion går til fødevareindustrien, og der er nogle krav, som vores kunder bare skal være 100 procent sikre på, at vi kan leve op til, siger Martin Fundal.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?