21. oktober 2019
Randi Tang Nielsen i Freundes café på Roskilde Museum. Det er en af hendes tre caféer i Roskilde, men hun pønser på at udvide udenbys.
gallery icon

Se billedserie

Randi Tang Nielsen i Freundes café på Roskilde Museum. Det er en af hendes tre caféer i Roskilde, men hun pønser på at udvide udenbys.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesrig cafékæde skal tjene penge til skoletilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesrig cafékæde skal tjene penge til skoletilbud
Erhverv - 23. maj 2019 kl. 06:34
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med tre højtprofilerede caféer og et cateringfirma er Café Freunde en mastodont i Roskildes restaurationsliv. Det startede noget mere ydmygt med en kaffevogn på torvet i Trekroner, men for indehaver Randi Tang Nielsen har det hele tiden været planen, at Freunde skulle vokse sig stort.

Caféerne er sat i verden for at give overskud til hendes private skole- og konsulenttilbud Dankbar, som er for psykisk og socialt sårbare børn, unge og voksne.

- Jeg er jo dybt afhængig af, at jeg kan tjene penge nok til det. Jeg er dybt afhængig af at have så godt et udvalg, at folk vil spise vores tapas og kager, så jeg kan tjene penge til at udvikle noget nyt, siger hun.

Da Freunde startede i 2015, havde Randi Tang Nielsen tøjbutikken Zusammen i Trekroner Center, men syntes, at der manglede noget liv.

Efter at have lanceret sin kaffevogn slog hun til, da sekretariatet for Musicon-bydelen tilbød hende muligheden for at åbne café i et containerbyggeri og være en del af den alternative byudvikling. Randi Tang Nielsen måtte senere konstatere, at tilstrømningen ikke var stor nok, og i stedet åbnede hun en 420 kvadratmeter stor café i Trekroner, som blev mikset med hendes tøj- og livsstilsbutik. Det blev en succes, og siden fik hun chancen for at forpagte caféerne på rockmuseet Ragnarock - lige ved siden af den første Freunde-café på Musicon - og på Roskilde Museum i bymidten.

Ikke nok med at Randi Tang Nielsen står i spidsen for et skoletilbud og tre travle caféer. Forretningen er også blevet udvidet med et cateringfirma og en produktionsgård.

Cateringfirmaet opstod for at skabe chaufførjobs til nogle af de Dankbar-elever, der er svære at fastholde med boglig læring, men blomstrer af at skulle møde på arbejde hver dag og lave noget praktisk arbejde.

Virksomheden har købt gården Løvebakkehus ved Viby, som forsyner Freunde med råvarer. To unge drenge fra Dankbar bor på stedet, og andre elever bruger produktionsgården som en del af deres skoletilbud.

Læs mere i Erhverv Sjælland.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten