6. april 2020
Værkstedet ligger i Sørbymagle ved Slagelse. Herfra sælges der også biler, fælge og andet.
gallery icon

Se billedserie

Værkstedet ligger i Sørbymagle ved Slagelse. Herfra sælges der også biler, fælge og andet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesmekaniker vægter kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesmekaniker vægter kunderne
Erhverv - 06. februar 2020 kl. 11:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Carsten Lysdal
Foto: Anders Ole Olsen

Magnus Freck, 28 år og udlært mekaniker, er ikke bange for at tage chancer. Han rundede den 1. februar tre år som selvstændig i Sørbymagle ved Slagelse, hvor han driver Freck Autoteknik. Her flyttede han til i 2016.

Netop den tilflytning finder rod i kærlighed, idet mekanikeren, der egentlig er fra Hillerød-området, er flyttet til Slagelses sydlige egn, hvor hustruen Mie kommer fra.

En anden årsag til købet af hus netop i Sørbymagle er, at Magnus Freck, der er udlært på et VW-værksted i Nordsjælland, længe havde overvejet et muligt selvstændigt virke. Og selv om starten var svær og vakte en beskeden bekymring, fortryder han ingenlunde i dag.

- Den første måned havde jeg tre kunder. Så jeg var ret nervøs for, om det overhovedet ville gå - men det ville det heldigvis, lyder det fra Magnus Freck, der er blevet godt modtaget og i dag mønstrer et så spækket kundekartotek, at han allerede har måttet udvide - ad to omgange endda.

Vant til at sætte sig mål

Den første tid som indbygger i Sørbymagle bestod af pendling til arbejdspladsen over 100 kilometer fra hjemadressen. Det blev mekanikeren træt af.

Derfor kom han til Slagelse, hvor der også er en VW-forhandler med stort værksted. Her var han i knap et halvt år.

- Det var ikke det, jeg ville. Jeg havde allerede sat mig et mål, og jeg ville starte for mig selv herude. Det var egentlig også derfor, vi købte huset, siger Magnus Freck, der er vant til at sætte sig mål.

Måske er det også derfor, at han ikke hviler på laurbærrene.

- Jeg sætter mig hele tiden nogle mål, og når jeg når dem, sætter jeg mig nogle nye, siger mekanikeren, der har bygget til og på den vis fordoblet de 150 kvadratmeter, han lagde ud med for tre år siden.

Fire ansatte udover

Første gang han udvidede, var det med en tilstødende foyer - senere en udvidelse af selve værkstedet, som har fundet sted for nylig.

Samtidig har han flere ansatte. Han kunne godt se, at det ikke duede at være mutters alene, hvorfor han ansatte en svend, som nu har været ansat i to år. Senere gjorde han staben endnu større med en svend, ligesom han i dag tager lærlinge.

I første omgang én ad gangen

- Der er mange, der søger herud. Det er jeg stolt af, og jeg mener også, det er et godt sted at være lærling, siger han med henvisning til, at det ikke »bare« er dysser, oliefiltre og dæktryk, der ordnes på adressen.

- Jeg vil gerne være et af de værksteder, der er med fremme. Især i dag, hvor der er så meget teknik, siger han og uddyber, at han kan tilbyde nærmest alt i reparationer. Også hvad angår de tekniske dele.

Er tæt på kunderne

Det er dog ikke kun kataloget med ydelser, der skeles til, når man skal være vellidt.

- Det gælder også om at være imødekommende, ydmyg og nede på jorden. Det er sådan, jeg er opdraget, siger Magnus Freck, der herudover nævner kunderela­tionen som alfa og omega.

- Jeg kender navnene på dem alle, og herude sørger vi for, at den, der står for at lave noget ved bilen, også er den, der holder kontakten. Det skal være en god oplevelse at komme til mekaniker, lyder det fra succesmageren, der ud over mekanikergerningen også sælger biler, han køber på auktioner, samt fælge og lignende fra forkontoret.

I øvrigt er han en del af Automester, ligesom han snart bliver afdeling for biludlejnings-tjenesten Oscar.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten