30. maj 2020
Sidste uge producerede færre nye ledige end ugen før, viser Beskæftigelsesministeriets tal. (Arkivfoto)
Sidste uge producerede færre nye ledige end ugen før, viser Beskæftigelsesministeriets tal. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strømmen mod arbejdsløshedskøen løjede af i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strømmen mod arbejdsløshedskøen løjede af i weekenden

Også søndag var der færre end normalt, der meldte sig ledige, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Erhverv - 30. marts 2020 kl. 10:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ligesom lørdag var der søndag færre, der meldte sig arbejdsløs, end normalt.

627 personer meldte sig ledige. På den samme ugedag i samme uge de seneste fem år har gennemsnittet været 849 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Dermed var der både lørdag og søndag færre nye ledige end gennemsnittet for samme ugedage i samme uge de seneste fem år.

- Weekendens ledighedstal ligger under gennemsnittet. Det er selvfølgelig positivt og et klart billede af, at vores politiske initiativer virker, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar.

- Men det er et øjebliksbillede, og vi skal ikke overfortolke. Vi er derfor klar til yderligere politisk handling hvis nødvendigt.

Det er værd at have for øje, at det normale niveau er højere i sidste søndag i marts end på andre søndage i samme måned. Her plejer flere at melde sig arbejdsløse.

Og cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre har en dårlig fornemmelse forud for næste uge:

- Samtidig frygter jeg for den uge, vi netop er gået ind i, skriver han i en analyse.

- Jeg gruer for, at en del virksomheder har set tiden lidt an og ventet til op mod månedsskiftet med at afskedige medarbejdere.

Ikke desto mindre afsluttede weekenden en uge, hvor færre meldte sig som ledige end ugen før.

I uge 12 var der 22.700 nye ledige, mens det i sidste uge - uge 13 - var 17.500. I weekenden var der et lille fald i antallet af ledige på otte personer.

Når man framelder sig som ledig, betyder det ikke nødvendigvis, at man har fået et job.

Det kan også være, fordi man er gået på pension eller efterløn. Det kan også skyldes, at man er blevet syg eller er påbegyndt en uddannelse.

Indtil videre har 37 procent af de personer, der har frameldt sig som ledig, fået et arbejde. 19 procent er blevet syge.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?