14. december 2018
Kweku Adoboli, der kostede storbanken UBS milliarder, er blevet deporteret til Ghana. Det skriver flere medier. (Arkiv)
Kweku Adoboli, der kostede storbanken UBS milliarder, er blevet deporteret til Ghana. Det skriver flere medier. (Arkiv)
Foto: Andrew Cowie/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbritannien deporterer dømt bankmand trods protester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbritannien deporterer dømt bankmand trods protester

Kweku Adobolis ulovlige handler kostede UBS milliarder og udløste fængsel. Nu er han deporteret til Ghana.

Erhverv - 18. november 2018 kl. 19:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er sat et midlertidigt punktum for en af de største sager om ulovlige aktiehandler i Storbritannien, efter at den 38-årige Kweku Adoboli er blevet deporteret til Ghana.

Det skriver flere medier, deriblandt Bloomberg News, der har fået det bekræftet af de lokale myndigheder i Ghana.

Kweku Adoboli blev verdenskendt i 2011, da det kom frem, at hans handler med værdipapirer for den schweiziske storbank UBS i London var løbet helt løbsk.

I et forsøg på at dække over tab havde Kweku Adoboli opbygget uautoriserede positioner, der på et tidspunkt potentielt kunne give UBS et tab på 12 milliarder dollar - 79 milliarder dollar ved søndagens kurs.

Tabet endte på over to milliarder dollar og skandalen, der sled hårdt på UBS' troværdighed kort efter finanskrisen, kostede bankens administrerende direktør og flere andre ledere jobbet.

Kweku Adoboli selv endte i 2012 med en dom for bedrageri på syv års fængsel for miseren. Han blev løsladt i 2015 efter at have afsonet omkring halvdelen af straffen.

Dermed endte sagen dog ikke. Kweku Adoboli er født i Ghana, men han har boet i Storbritannien siden han var 12. Under britisk lov bliver immigranter dog tvangsdeporteret, hvis de får fængselsdomme over fire år.

- Udenlandske statsborgere, der misbruger vores gæstfrihed ved at begå forbrydelser, bør ikke tvivle på vores vedholdenhed, når det kommer til at deportere dem, sagde en talsmand for det britiske indenrigsministerium tidligere til avisen The Independent om sagen.

Siden Kweku Adobolis løsladelse har en stor gruppe af hans venner kæmpet for, at han ikke skulle deporteres. I september lykkedes det gruppen af få en dommer til at stoppe en planlagt deportation midlertidigt.

Mere end 130 medlemmer af det britiske og skotske parlament har underskrevet et dokument mod deportation.

- Dette er hans hjem. Han er en "yorkshireman". Han holder med Leeds United.

- Vores arbejde for at undgå deportering bliver nu til arbejde for at bringe ham hjem, siger vennen Nick Hopewell-Smith til The Independent.

Ifølge Nick Hopewell-Smith blev Kweku Adoboli uden varsel anholdt af politiet i Skotland mandag og sat på et fly til Ghana onsdag aften uden chance for at sige farvel til sine venner eller sin kæreste.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten