31. juli 2021
Kim Kjær Knudsen er ud af en rigtigt landmandsfamilie. Hans far, Peter, grundlagde svinelandbruget i 1982 med otte søer og hektar og råder i dag over 8000 søer og hektar. Derudover kommer 700 hektar i Jylland, som de forpagter væk, samt nogle gårde i Sverige.
gallery icon

Se billedserie

Kim Kjær Knudsen er ud af en rigtigt landmandsfamilie. Hans far, Peter, grundlagde svinelandbruget i 1982 med otte søer og hektar og råder i dag over 8000 søer og hektar. Derudover kommer 700 hektar i Jylland, som de forpagter væk, samt nogle gårde i Sverige.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor svinebonde: Vi er gode, men kan hele tiden blive bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor svinebonde: Vi er gode, men kan hele tiden blive bedre
Erhverv - 22. juni 2021 kl. 08:39
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Om du kalder Kim Kjær Knudsen fødevareproducent, landmand eller svinebonde, går ud på ét: Først og fremmest laver og leverer han en fødevare, han meget gerne vil have bliver liggende i køledisken fremover. En fødevare, der har været genstand for en polariseret debat mellem forbud eller frihed, dyrevelfærd eller klima, men som en af landets største svinebønder efter eget udsagn. »gør rigtigt meget for skal blive grønnere«.

Derfor mener Kim Kjær Knudsen da også, at det er helt igennem retvisende, når Danish Crown putter mærkatet »Klimakontrolleret Gris« på hans kødprodukter, når de rammer køledisken.

- Hvis vi skal have forbrugeren til at tage et aktivt valg, må vi nødvendigvis have en mærkning, der guider dem. Vi er nødt til at fortælle om vores produkt, ellers ved forbrugerne jo ikke, hvad de selv køber, siger Kim Kjær Knudsen fra gårdspladsen på Allindemaglegård nord for Ringsted - én af familiens mange landbrug, der samlet set er vokset fra otte hektar og samme antal søer til nutidens 800 hektar og 8000 søer siden 1982.

- Det handler om at fortælle forbrugeren, at vi som branche faktisk synes, at de tager et valg. Jeg vil fortsat gerne levere den populæreste vare, men jeg vil også gerne gøre det nemmere for forbrugeren at vælge den bedste for klimaet.

Bacon og klima
Kim Kjær Knudsen er iført en t-shirt, hvor der står »I love bacon«, en parafrasering af daværende Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) modsvar til Veganerpartiet, der længe har kæmpet mod husdyrhold i Danmark.

- Tidligere har vi snakket rigtigt meget dyrevelfærd, og jeg anerkender fuldstændig, at man har en anden og bedre dyrevelfærd i det økologiske kødprodukt end i mit danske, konventionelle. Når vi snakker klima, forholder det sig helt anderledes, siger Kim Kjær Knudsen, mens vi traver forbi gårdens store staldbygninger og gylletanke, der med lidt god fantasi kunne ligne indianertipier med deres overdække.

- Før hen var gylletanken åben med eller uden flydelage, hvor der skete et større tab af ammoniak. Nu beholder vi ammoniakken i gyllen, så vi kan bruge det på vores egne og andres marker, siger han om ét af gårdens CO2-reducerende tiltag, der også involverer brug af afgasset gylle, gylleforsuring og biogasanlæg.

- Vi har et forsuringsanlæg, hvor vi reducerer fordampningen af ammoniak, og så har vi bygget Ringsted Biogasanlæg, hvor vi producerer energi til 3.600 husstande årligt svarende til ca. halvdelen af Ringsted Kommune. Det er energi, vi alene skaber ud af gyllen og affaldsprodukter, siger Kim Kjær Knudsen og slår fast:

- I Danmark har vi hele tiden været rigtigt gode til at passe på vores næringsstoffer, men i de seneste år har vi også set dem som en stærk ressource.

Stadig soyaskrå
Svinebonden har tænkt i klima-økonomisk bæredygtighed hele vejen rundt: Lige fra lyskilden, som er længerevarende LED-pærer, til større anlæg, der reducerer udledningen.

Foderet halter det dog stadig med at gøre grønnere - også selv om Kim Kjær Knudsen har en fordel.

- Vores store fordel er, at vi er et landbrug, som kan høste eget foder lokalt, og som er dyrket på næringsstoffer fra vores husdyr. Det giver en god udnyttelse af ressourcer og minimal transport. Foderet bliver designet, så det passer til grisens vækst, og her bruger vi bl.a. soyaskrå fra Sydamerika til at afstemme protein balancen med, siger Kim Kjær Knudsen, mens han tager en håndfuld sojaskrå op i hånden til ære for fotografen.

Han slår dog fast, at kinesiske eller amerikanske svinebønder stadig har meget at lære af danske svinebønder.

- Kineserne skal importere al foder, mens amerikanernes gylletanke er åbne til fri fordampning. Vi er meget langt foran i forhold til, hvordan landbrug bliver tænkt mange andre steder i verden, men det skal ikke være ensbetydende med, at vi bare kan læne os tilbage. Vi kan hele tiden blive bedre, siger Kim Kjær Knudsen, der nævner, at der lige nu er stort fokus på at finde erstatninger til den transportkrævende soyaskrå.

Halvering af klimaaftryk
Danish Crown og resten af branchen har lovet at halvere klimaaftrykket inden 2030 med planen om total reduktion i 2050. Om det er et realistisk scenarie, kan Kim Kjær Knudsen ikke svare på, men selv gør han sit, mener han.

- Vi skal ikke nødvendigvis opfinde en masse nyt, men hvis vi skal nå i mål, skal vi hele tiden effektivisere og optimere. Vi kan godt begynde med at i talesætte, hvad vi har gjort anderledes, siger Kim Kjær Knudsen og slutter:

- Og her synes jeg altså, at »klimakontrolleret gris« og den mere synlige markedsføring af vores klimatiltag,

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?