22. marts 2019
Køkkenchef Lasse Zacho Andersen (til højre) har lært meget af at være med i DM i Skills. Her er han fotograferet sammen med kokkeeleven Alexander Foghmar i køkkenet på Restaurant Støvlet Katrines Hus. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Køkkenchef Lasse Zacho Andersen (til højre) har lært meget af at være med i DM i Skills. Her er han fotograferet sammen med kokkeeleven Alexander Foghmar i køkkenet på Restaurant Støvlet Katrines Hus. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skills-vinder giver gejsten videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skills-vinder giver gejsten videre
Erhverv - 07. marts 2019 kl. 05:42
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I januar 2018 vandt Lasse Zacho Andersen DM i Skills for kokkeelever. På det tidspunkt var han kokkeelev på Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø.

Siden har han afsluttet sin uddannelse på ZBC i Slagelse. Han fik 12 i alle prøver på skolen, og det udløste en af de sjældne guldmedaljer. Og nu arbejder den 23-årige kok som køkkenchef på Restaurant Støvlet Katrines Hus.

Han bruger stadig de færdigheder, han lærte, da han trænede op til Skills-konkurrencen.

- Du har en to do-liste, en bestemt struktur og skal nå igennem tingene på tid. Det lærte jeg rigtig meget af. Du lærer at være struktureret, have flere bolde i luften på samme tid og at have overblik over, hvad der sker omkring dig, siger han.

Titlen som Skills-vinder har også åbnet nogle døre for Lasse Zacho Andersen, der bor i Sorø.

- Der var ret meget opmærksomhed omkring mig og restauranten. Jeg fik også jobtilbud. Der var mange interessante tilbud, men jeg har det godt, hvor jeg er, siger han.

Skills har givet kokken et godt netværk.

I øjeblikket er der to kokkeelever på Restaurant Støvlet Katrines Hus. Lasse Zacho Andersen prøver gradvist at give gejsten og mentaliteten fra Skills-konkurrencen videre til eleverne.

- Jeg siger ikke til dem, at de skal stille op til Skills. Det skal de gøre op med sig selv, om de har lyst til. Men jeg prøver at gøre struktur og to do-lister til en naturlig del af vores hverdag, siger han.

- For alle kokkeelever, der brænder for faget, kunne det være en god idé at gå efter at komme med til Skills. Man lærer meget af rejsen, siger Lasse Zacho Andersen.

Læs mere i ErhvervsAvisen Sjælland

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten