21. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skattestyrelse kræver 6,6 milliarder af Ørsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skattestyrelse kræver 6,6 milliarder af Ørsted

Energiselskabet Ørsted skal ifølge Skattestyrelsen betale dansk skat for to britiske havvindmølleparker.

Erhverv - 01. december 2020 kl. 17:57
Af Ritzau

Skattestyrelsen har fremsat krav på 6,6 milliarder kroner mod Ørsted i en sag om beskatning af to havvindmølleparker.

Ørsted afviser kravet, oplyser energiselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Ørsted har tirsdag modtaget afgørelsen fra Skattestyrelsen med krav om dansk beskatning i 2015 og 2016 af selskabets britiske havvindmølleparker Walney Extension og Hornsea 1.

Kravet fra Skattestyrelsen lyder på 5,1 milliarder, og dertil kommer renter for 1,5 milliarder kroner.

Ørsted oplyser, at styrelsen kræver, at energiselskabet skal beskattes i Danmark af de to havvindmølleparkers fulde fremtidige værdi.

Ørsted er uenig i afgørelsen og vil anke den til Landsskatteretten, oplyser selskabet.

Ørsted vil i øvrigt tage skridt til at sikre, at de danske og britiske skattemyndigheder indleder forhandlinger for at undgå, at Ørsted dobbeltbeskattes.

Koncernøkonomidirektør i Ørsted Marianne Wiinholt siger:

- Skattestyrelsens afgørelse beror på en klar misforståelse af risici og værdiskabelse i vores forretningsmodel for udvikling, konstruktion og drift af havvindmølleparker.

Går den endelig afgørelse også imod Ørsted, kan det ifølge selskabet potentielt have en negativ effekt på op mod fire milliarder kroner målt i nutidsværdi. Forskellen skyldes tidsmæssige forskelle i beskatning mellem Danmark og Storbritannien.

Ørsted vil i mellemtiden bede Skattestyrelsen om henstand med betalingen, indtil sagen er endelig afgjort.

Det er endnu ikke afgjort, om Skattestyrelsen vil søge om at få skatteansættelsen af andre af Ørsteds havvindmølleparker genoptaget.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?