20. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skæbnedag for kinesisk selskab - kan påvirke i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skæbnedag for kinesisk selskab - kan påvirke i Danmark

En lurende konkurs for Evergrande har skabt uro i markedet. Torsdag er ifølge chefstrateg en vigtig dag.

Erhverv - 23. september 2021 kl. 09:56
Af Ritzau

Torsdag er en særdeles vigtig dag for det gældsplagede kinesiske selskab Evergrande, der den seneste tid har skabt uro på de globale aktiemarkeder.

Selskabet kan ikke betale af på sin milliardstore gæld. Det har skabt frygt for en finanskrise i Kina, hvilket har ramt de globale aktier - også i Danmark.

Onsdag blev der indgået aftale om rentebetaling på et af lånene. Men allerede torsdag skal betalingen falde på et andet obligationslån.

Dagen er ifølge chefstrateg Tine Choi Danielsen, PFA, den vigtigste dag for det nødlidende kinesiske selskab i den nære fremtid.

- Der står en stribe udenlandske investorer og venter på, om de får penge fra Evergrande. Får de ikke det, kan det selvfølgelig give noget uro på de finansielle markeder, siger hun.

Samtidig er der forlydender om, at den kinesiske stat vil hjælpe selskabet.

Det har været med til at give medvind til de asiatiske aktier torsdag, hvor også Evergrande-aktien er blevet sendt op mod over 30 procent i løbet af dagen. Den handles dog stadig langt billigere end tidligere på året.

Det er dog kun på rygteplan, understreger Tine Choi Danielsen. En sådan udmelding ventes der dog på i spænding.

- Vi kan håbe på, der torsdag kommer en melding om, at der er styr på tingene, lyder det fra chefstrategen.

Evergrande har en gæld på 305 milliarder dollar. Det svarer til over 1900 milliarder danske kroner - eller groft sagt Danmarks bruttonationalprodukt.

Torsdag skal der betales 83,5 millioner dollar af på et obligationslån, og i næste uge skal der betales 47,5 millioner dollar af på et andet lån. Der skal altså betales over 800 millioner kroner den kommende tid.

Kommer der en løsning, vil det være positivt for de globale aktier, vurderer Tine Choi Danielsen. Der vil sprede sig et indtryk af, at branden er slukket.

- Får vi ikke hjælpe fra regeringen, og de melder ud, at de ikke kan betale tilbage og egentlig går konkurs, vil det give negativ stemning, som også vil trække det danske aktiemarked med ned, vurderer hun.

Risikoen for en krise er altså ikke afblæst endnu:

- Vi mangler stadig den endelige besked om, at løsningen er på vej. Så vi vil nok sidde på stikkerne et stykke tid endnu, lyder det fra strategen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?