25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Shipcraft bliver til anpartsselskab på grund af gidsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Shipcraft bliver til anpartsselskab på grund af gidsler

Gidseltagning i Somalia får rederiet Shipcraft til at omdanne sig fra aktieselskab til anpartsselskab.

Erhverv - 09. januar 2013 kl. 23:18
Af Ritzau

Rederiet Shipcraft, der nu i to år har haft seks søfolk siddende som gidsler i Somalia, heriblandt to danskere, omdanner sig selv fra et aktieselskab til et anpartsselskab.

Rederiet oplyser, at det sker på grund af den nuværende situation med den tilbageholdte besætning i Somalia.

arrow Læs også: De tidligere danske gidsler er nu tilbage i Europa

- På grund af den nuværende situation med vores tilbageholdte besætning i Somalia har Shipcraft Cyprus Ltd. besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre fra Shipcraft A/S til Shipcraft ApS med uændret aktiekapital, fremgår det.

Shipcraft Cyprus Ltd ejer rederiselskabet.

Det har ikke været muligt at få kontakt med Shipcraft-direktør Claus Bech for at få en forklaring på, hvorfor netop den tilbageholdte besætning i Somalia giver rederiet anledning til at ændre selskabsform her kort før to års dagen for gidseltagningen.

Men det betyder, at modedirektør Sysser Zerlang Philipson, der indtil i sommer var formand for Shipcraft A/S nu træder helt ud af bestyrelsen. Det samme gør rederiets direktør Claus Bech, der også var medlem af bestyrelsen.

Claus Bech bliver dog på posten som rederiets administrerende direktør.

Tredje bestyrelsesmedlem var rederiets egentlige ejer, den svenske multimillionær og forretningsmand John Arne Larsson. John Arne Larsson overtog posten som formand for Shipcraft A/S, da Sysser Zerlang Philipson forlod posten i 16. juli.

John Arne Larsson vil fremover repræsentere ejerne som eneste bestyrelsesmedlem i anpartsselskabet Shipcraft.

Lørdag er det to år siden, at en piratbande tog de to danskere, styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopéz, til fange, mens de passede deres arbejde om bord på den danske coaster Leopard fra rederiet Shipcraft.

De to har sammen med deres fire dansk-ansatte filippinske kolleger den kedelige rekord at have været taget længst til fange i nyere danmarkshistorie.

De er samtidig de vestlige gidsler, der har været længst tilfangetaget af somaliske pirater.

arrow Shipcraft bekræfter løsesum for gidsler på 39 millioner
03. maj 2013 kl. 12:53 Opdateret: kl. 09:59
arrow Pårørende: Ydmygende og forfærdelig gidsel-dokumentar
02. maj 2013 kl. 23:24 Opdateret: kl. 23:26
arrow Søvndal om danske gidsler: Omtalen har øget prisen
02. maj 2013 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:31

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?