10. august 2020
IAG kommer ud af første halvdel af 2020 med minus på 30 milliarder kroner.
IAG kommer ud af første halvdel af 2020 med minus på 30 milliarder kroner.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selskabet bag British Airways får minus på 30 milliarder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selskabet bag British Airways får minus på 30 milliarder

IAG, selskabet bag British Airways, Vueling og Iberia, skal hente 20,5 milliarder kroner på børsen.

Erhverv - 31. juli 2020 kl. 08:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flykoncernen IAG, der står bag British Airways, Vueling og Iberia, vil polstre sin pengekasse med 20,5 milliarder kroner for at komme gennem coronakrisen.

Det oplyser IAG i forbindelse med sit regnskab for første halvår.

På forhånd har IAG's største aktionær, Qatar Airways, givet tilsagn om at støtte kapitalforhøjelsen.

IAG kommer ud af første halvdel af 2020 med et minus på 30 milliarder kroner.

Det er et noget andet billede end i samme periode sidste år, hvor flykoncernen fik et overskud på cirka otte milliarder kroner.

Antallet af passagerer er dykket med over 60 procent til 10,6 millioner i første halvdel af året, hvor udbruddet af coronavirus har ført til rejserestriktioner i store dele af verden.

- Vores branche står over for en hidtil uset krise, og udsigterne er fortsat usikre.

- Vi er dog overbeviste om, at det er rette tid til at se på fremtiden og styrke IAG's økonomiske situation, siger administrerende direktør Willie Walsh i en kommentar.

IAG forventer, at man skal helt frem til 2023, før at efterspørgslen på flybilletter vil være tilbage på niveauet før corona.

I øjeblikket flyver British Airways for eksempel kun 15 procent af det normale - blandt andet for de fleste langdistanceruter på tværs af kontinenterne er sat på pause.

IAG har tidligere varslet fyringer på op mod 12.000 af sine ansatte, og samtidig er der lagt op til nye kontrakter til de resterende 30.000 ansatte, hvilket har mødt store protester hos flere af de ansattes fagforeninger.

Coronakrisen har været nådesløs ved flyselskaber verden over. Fredag er der også kommet regnskab fra fransk-hollandske Air France-KLM. Det viste et minus på 33 milliarder kroner - stort på niveau med IAG.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?