25. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Salget i danske virksomheder er nu højere end før corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salget i danske virksomheder er nu højere end før corona

Salget fra danske firmaer er steget tæt på ti procent i første halvdel af 2021 fra samme tid sidste år.

Erhverv - 17. september 2021 kl. 08:37
Af Ritzau

Danske firmaers salg er nu på et højere niveau end før corona. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Salget er i første halvdel af 2021 steget med 9,6 procent fra samme periode sidste år, når salget af energi ikke regnes med.

Ifølge cheføkonom Tore Stramer, Dansk Erhverv, er det høje salg fastholdt i juni og juli. Det er en "imponerende" udvikling.

- Virksomhedernes salg har løftet sig med en imponerende hastighed, som ærlig talt har taget os alle på sengen.

- Krisen har været dyb, men også meget kortvarig, og dansk økonomi har på rekordtid bevæget sig ind i en ny vaskeægte højkonjunktur, skriver økonomen i en kommentar.

Højkonjunktur er en tilstand med gunstige vilkår for den økonomiske udvikling inden for dele af et samfund.

Økonomen forventer, at salget vil falde en smule hen over efteråret. Det ventes dog fortsat at holde et højt niveau.

Zoomes der ind på de forskellige erhverv, er der stor forskel på salget.

Blandt landets hoteller og restauranter, der har været hårdt ramt af restriktioner, var salget i juni og juli 16 procent højere end samme tid sidste år.

Branchen har ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank, nydt godt af genåbningen af samfundet.

- Vi må dog også huske på, at der har været en hel del at indhente, så omsætningshoppet er ventet og nødvendig, skriver han i en kommentar.

Salget var da også fortsat 16 procent lavere end de samme to måneder i 2019, inden corona ramte.

- Det vidner om, at det bestemt ikke er alle, som er tilbage for fuld skrue, hvor særligt turisterne fortsat mangler.

- Der er og bliver væskende sår, som skal heles efter en forfærdelig tid i store dele af branchen, lyder det fra økonomen.

I opgørelsen fra Danmarks Statistik er der taget højde for normale sæsonudsving og antallet af handelsdage i perioden.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?