21. september 2018
Sådan så det ud, da LAP-Sikkerhed i 2013 startede en kontrolleret brand i Koncertsalen i DR Koncerthuset. Det skete med røgpatroner og en gryde med sprit til at skabe varmen. Foto: LAP-Sikkerhed
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, da LAP-Sikkerhed i 2013 startede en kontrolleret brand i Koncertsalen i DR Koncerthuset. Det skete med røgpatroner og en gryde med sprit til at skabe varmen. Foto: LAP-Sikkerhed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan styrer man en brand i Koncerthuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan styrer man en brand i Koncerthuset
Erhverv - 18. juni 2018 kl. 07:30
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om LAP-Sikkerhed hører til blandt de små spillere på markedet, er det alligevel lykkedes at få store projekter som kronsprinsparrets lejlighed på Amalienborg, Skejby Sygehus, Studstrupværket og DR Byen på kunde-CVet.

arrow Læs også: Brandalarmer bliver mere intelligente

- Vi er små, så vi er sindssyg stolte over, at vi fik DR Byen, som på det tidspunkt var Danmarks største projekt, siger LAP-Sikkerheds administrerende direktør Hasse Larsen.

Men DR Byen gav også en udfordring, da der skulle testes brandsikkerhed i Koncertsalen i DR Koncerthuset.

Hasse Larsen har tidligere været formand for brandudvalget i brancheorganisationen SikkerhedsBranchen og har i den egenskab arbejdet med at finde ud af, hvordan der kan laves kontrollerede brande.

- Tidligere satte man bare ild til noget byggeaffald i en trillebør, men det kunne vi ikke rigtig bruge, fordi det gav forskellige resultater alt efter, hvilken type affald der blev brændt af. Vi er nødt til at lave forsøg, der kan reproduceres, så vi får sammenlignelige resultater, og vi har også brug for en varmekilde, siger Hasse Larsen.

Løsningen blev at sætte en gryde med sprit i kog for at skabe varmen, mens der blev anvendt røgpatroner for at skabe røgen.

- Det virker fuldstændigt, og det gør, at vi klart kan definere, hvad det er, vi måler på, siger han.

Forsøget blev gennemført i Koncertsalen i 2013 i forbindelse med, at DR gerne ville benytte røgmaskiner i salen uden at aktivere detektorerne.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten