31. marts 2020
- Jeg fører ikke timeregnskab, men har jeg luft, hvor der ikke er planlagt møder, kan jeg reservere en halv dag til at lægge kartofler i min køkkenhave, fortæller Carsten Rasmussen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg fører ikke timeregnskab, men har jeg luft, hvor der ikke er planlagt møder, kan jeg reservere en halv dag til at lægge kartofler i min køkkenhave, fortæller Carsten Rasmussen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan arbejder en borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan arbejder en borgmester
Erhverv - 14. februar 2020 kl. 20:51
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun præster og journalister, der arbejder om søndagen.

arrow Læs også: Borgmester: En katastrofe at vi mangler en motorvej

Det gør en borgmester også.
Den 2.2. 2020 valgte otte par at stå foran Næstveds 48-årige borgmester Carsten Rasmussen og sige ja til hinanden.

Søndagsopgaven er ikke usædvanlig for den socialdemokratiske førstemand i Næstved. Han siger praktisk talt aldrig nej, hvis nogen vil mødes med ham. Det være sig at synge og spille på et plejehjem, snakke med fagbevægelsen om behovet for en motorvej mellem Næstved og Rønnede eller tale med en borger, der er utilfreds med jobcentrets afslag på førtidspension.

Der skal være tid til at tale med helt almindelige mennesker om dagligdags problemer.

Der skal også være tid til politik, forhandlinger, lobbyarbejde og lørdagsmøde i Socialdemokratiet.

Erhverv Sjælland er fulgt i hælene på borgmesteren - en helt sædvanlig dag på kontoret med møder og virksomhedsbesøg i AV-Huset. Indimellem skal han tale med medierne om regeringens udspil til udligningsreform.

- Borgmesterens vigtigste opgave er at repræsentere Næstved og være god til at lytte og fornemme, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg skal vide, hvad der rører sig i Byrådet og i organisationen. Hvis ikke jeg får borgerne, erhvervslivet og personalet med, har jeg ikke nogen magt at udøve, siger borgmesteren.

Hej Carsten

Borgmesteren er kendt for at tale hurtigt, klippe snore og hilse på nærmest alle han møder på sin vej.

- Hej Carsten, råber indtil flere, når Carsten Rasmussen cykler fra sit hjem til borgmesterkontoret.

Man skal ikke have mødt ham mange gange, før man er på fornavn med borgmesteren i den største kommune på Sjælland udenfor København.

- Man skal kunne lide mennesker for at være borgmester, siger Carsten Rasmus sen.

Kaffemøde om motorvej

Dagen begynder klokken 8 med kaffemøde med fagbevægelsen.

Dagsordenen er motorvej, og hvor vigtigt det er at få en hurtig motorvejsforbindelse mellem Næstved og Rønnede.

Mange af Metal og 3F's medlemmer sidder og dingler i kø på landevejen - populært kaldet Gedestien - på vej mod motorvejen i Rønnede.

Alle nikker - motorvejen skal være en del af regeringens kommende trafikplan, og det budskab skal statsministeren vide kommer fra et samlet Næstved.

Borgmesteren afslører, at han har væddet 1000 kroner på, at i 2025 er motorvejen om ikke indviet, så i hvert fald vedtaget i folketinget.

Snakken bevæger sig fra infrastruktur til private oplevelser med borgerlige vielser, Carsten Rasmussens fortid som skraldemand, og hvordan man bedst fejrer de lokale vindere af DM i Skills 2020.

100-årig kom på besøg

Blandt en borgmesters helt klassiske opgaver er at besøge fødselarer, der fylder magiske 100 år.

En dame, der forleden fyldte rundt, ville ikke have besøg af Carsten Rasmussen. Med en vis tyngde og erfaring ønskede hun det omvendte gæstebud. Hun ville besøge Carsten Rasmussen på borgmesterkontoret.

Får luft i haven

Borgmesteren er her og der og alle vegne.

Han har svært ved at sige nej til nogen. Men det tærer på kræfterne altid at være på.

Carsten Rasmussen opfattes som et energibundt, der bare kan blive ved og ved. Men der er en grænse.

Når han kan øjne en fristund i sin kalender er han ikke sen til at cykle ud i kolonihaven og beskære æbletræer og lægge forårsløg.

- Jeg fører ikke timeregnskab, men har jeg luft, hvor der ikke er planlagt møder, kan jeg reservere en halv dag til at lægge kartofler i min køkkenhave, siger han.

I haven slapper han af og får tankerne om kommunale budgetter, udligningsreform og lokalplaner på lang afstand.

Med mange møder bliver der ikke meget tid til at reflektere nærmere om de store spørgsmål i tilværelsen. Og det generer Carsten Rasmussen

- Jeg kunne godt tænke mig mere tid til at fordybe mig, siger han.

Godnat

Men der er ikke altid hul igennem på den direkte linje til kommunens førstemand.

Carsten Rasmussen tager sjældent sin telefon efter kl. 21. Kl. 21.30 kryber han til køjs og samler kræfter til endnu en dag i Næstveds tjeneste.

arrow 13 nye danskere skal give hånd til borgmester
06. februar 2020 kl. 19:26 Opdateret: kl. 11:03

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten