1. december 2020
Ib Gregers Boers (th) og Niels Gregers Boers, DitoBus Gruppen, er i gang med en omstilling af busdriften. Med 400 busser vil det være en årelang omstilling, men de første eldrevne rutebusser er på vej.
Ib Gregers Boers (th) og Niels Gregers Boers, DitoBus Gruppen, er i gang med en omstilling af busdriften. Med 400 busser vil det være en årelang omstilling, men de første eldrevne rutebusser er på vej.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rutebusserne først med grøn energi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rutebusserne først med grøn energi
Erhverv - 23. oktober 2020 kl. 12:51
Af Margit Pedersen Foto: Per Christensen

Om nogle år kører rutebusser fra DitoBus på el. De første er på vej inden for kort tid, og planen er, at minibusserne følger efter.

arrow Læs også: Farvel til diesel - goddag til el: Klimavenlige busser på vej

- Grøn energi er stærkest på den kollektive trafik, hvor omstillingen kan gå direkte fra diesel til el eller mellemvejen med biogas og biodiesel som vores bybusser i Frederikshavn, forklarer Ib Gregers Boers, Holbæk, direktør i DitoBus Gruppen A/S.

Selskabet kører kollektiv trafik i en række byer og regioner, og han tror, elbusserne snart er en kommerciel og driftsklar mulighed. Et af DitoBus' associerede selskaber har købt de første elbusser, og han ser den første bølge af elbusser køre i stilling.

- Vi har været rundt for at se på elbusser, og de findes - i Kina, som er langt fremme. 99 procent af verdens elbusser kører i Kina, og 99,9 procent af elbusserne produceres i Kina, bemærker Ib Gregers Boers.

Med 400 busser er det en årelang omstilling at udskifte dieselbusserne. En mellemløsning er at bruge biogas eller grøn diesel, det vil sige diesel fremstillet af planter og animalsk fedt. Biodiesels fordel er, at den kan blandes med fossil diesel.

Rækkevidden udfordrer

- Rækkevidden på eldrevne bussser er en udfordring. Rute- og bybusser er oplagt til el, biogas og biodiesel, de kører over korte afstande og vender tilbage til anlægget med ladestander og gastankanlæg. Turbusserne kører derimod langt og på veje, hvor der ikke altid er det nødvendige anlæg i nærheden, tilføjer han.

Turbusserne kan dog køre grønt, DitoBus tilbyder kunder, at de kan bestille ture med biodiesel. Men det er dobbelt så dyrt som almindelig diesel.

De kommunale servicekørsler som handikap- og skolekørsler er lige så oplagt til el som rutebusserne.

- Vi bestræber os på at være med, så snart de første minibusser til el er klar inden for få år. Vi spejder efter den størrelse, vi har brug for, og som opfylder kravet til handikapkørsel med kørestolslift. I mellemtiden overvejer vi biodiesel, der er dyrere, men kun vil påvirke prisen for kommunerne med fem-ti procent, siger Ib Gregers Boers.

På sigt tror han på brint eller flydende el produceret af overskudsenergi for eksempel fra vindmøller.

Reducerer forbrug

- Vi vil være en del af den grønne omstilling og så CO2-neutrale som muligt. Vi bidrager og vil bidrage med det, der kan lade sig gøre lige nu og bakker op om Movias mål om fossilfri busdrift i 2030. Vi er med, når der kommer udbud af elbusdriften, forsikrer Ib Gregers Boers.

På andre områder arbejder DitoBus også grønt og er miljøcertificeret. Der køres til møder i en Tesla, der blev købt for at teste den første rigtige elbil.

Kontorer og anlæg i Holbæk har skiftet til ledbelysning, og det nyeste anlæg har solceller.

- Vores målsætning er også at nedbringe forbruget af brændstof hvert år. Det er lykkedes de sidste tre år med øget fokus på tomgang, god chaufførkørsel og energiøkonomisk kørsel, konstaterer Ib Gregers Boers.

arrow Albertslund får el-busser og busbetjening af stadion
13. oktober 2020 kl. 06:25 Opdateret: kl. 11:42
arrow Næsten alle passagerer i elbusser til sommer
09. september 2020 kl. 10:27 Opdateret: kl. 16:07

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?