6. august 2021
Solen skinner på Rasmus Rode Mosbæk og Hybrid Greentech, som har svarene på, hvordan overskudsenergi fra fx solen kan oplagres og blive brugt, når det er mest fordelagtigt. Den slags er millioner værd for kunderne, når der skal foretages gigantiske investeringer i vedvarende energianlæg.
gallery icon

Se billedserie

Solen skinner på Rasmus Rode Mosbæk og Hybrid Greentech, som har svarene på, hvordan overskudsenergi fra fx solen kan oplagres og blive brugt, når det er mest fordelagtigt. Den slags er millioner værd for kunderne, når der skal foretages gigantiske investeringer i vedvarende energianlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-virksomhed i fuld fart mod stjernerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-virksomhed i fuld fart mod stjernerne
Erhverv - 01. juli 2021 kl. 12:36
Af Tekst: Steen Østbjerg Foto: Thomas Olsen

Der er travlt i Hybrid Greentech. Hele verden ligger tilsyneladende åben for Roskilde-virksomheden.

- I går havde vi møde på Teams om projekter i Taiwan, Filippinerne, Holland og New York, siger Rasmus Rode Mosbæk, Hybrid Greentechs grundlægger, ejer og administrerende direktør.

Anpartsselskabet er kun tre år gammelt. Det er vokset ud af DTU Link på Risø, og vokser, det gør selskabet. Hurtigt. For et år siden var der to medarbejdere. I dag er der 10 i de nye rammer på Vindingevej, som blev taget i brug i januar - og som forventeligt også bliver for små engang i løbet af næste år.

- Vi forventer at være 15 i slutningen af året - og har et mål om at ramme 200 medarbejdere i 2030, siger Rasmus Rode Mosbæk som den naturligste ting i verden.

Det, som gør Hybrid Greentech så rasende interessant, er dets softwareløsninger. Ved hjælp af dem kan man designe systemer, der gør det muligt at oplagre store mængder vedvarende energi, så den kan blive brugt eller solgt på andre tidspunkter, end hvor produktionen er størst. Det forøger anvendelsen af grøn energi, samtidig med at det sikrer den bedst mulige udnyttelse af et givent energianlæg.

- Vi ønsker at inspirere store organisationer til at være grønne poinerer og investere i elektrisk energilagring, så vi kan nå 100 procent vedvarende energi. Vi bruger den seneste forskning og industrividen til at gøre det simpelt at tage investeringsbeslutninger, og så udvikler vi en softwareplatform, som både dimensionerer anlæggene, inden man tager investeringsbeslutningen, og bagefter optimerer driften i realtid via et virtuelt kraftværk, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Flytter energioverskud

En af udfordringerne ved fx solenergi er som bekendt, at private hjem forbruger mest energi morgen og aften, mens produktionen er størst midt på dagen. Også for producenterne af vedvarende energi er det et problem, fordi det påvirker den samlede økonomi i et energianlæg meget betragteligt.

- Der vil altid være overskudsenergi, som man kan sælge, men man får dårligere betaling for den energi, der bliver lagt ud på nettet, end det, man kan bruge selv. Uanset forbrug betaler man væsentlig mere for en kilowatt-time, når man tager den ind fra nettet, men du får kun omkring 20-30 øre for den strøm, du producerer, så på alt det, du kan lægge på batteriet, sparer du penge og øger mængden af vedvarende energi. I vores virtuelle kraftværk kan vi bl.a. forudsige, hvornår peak-produktionen sker, og så lægger vi peak-produktionen på batteriet, så vi er med til at øge netkapaciteten med op til 66 procent, så det bliver mere omkostningseffektivt, ikke kun for elselskaberne, men også for forbrugeren af energien, forklarer Rasmus Rode Mosbæk.

Eksponentiel vækst

Det er ofte meget store investeringer, der er tale om, men investeringerne kommer hjem igen, når den grønne energi kan lagres og forbruges optimalt. Og så reducerer det også den enkelte kundes CO2-aftryk.

Kunderne er fx hybridkraftværker, solprojekter og vindmølleparker både offshore og onshore. Hybrid Greentech er bindeleddet mellem investorer - dem der skal investere i de kæmpe energianlæg - og så de virksomheder, som efter Hybrid Greentechs anvisninger kan levere præcis de rigtige individuelle anlæg til at lagre energi, uanset om det er batterier, flowbatterier eller fx brintanlæg. Power-To-X, kalder fagfolkene det, når overskudsstrøm bruges til at generere brint, der konverteres videre til metan, naturgas, metanol, ammoniak og vedvarende flybrændstof.

Hybrid Greentech befinder sig dermed midt i et marked, der vokser med eksponentiel fart.

- Batterianlæg på verdensplan stiger med en faktor 1000 fra 2020 til 2040, og forventningen er, at det samme gælder brintanlæg, hvis ikke mere. Effektiviteten ved at lagre energi på batterier er nemlig ret høj - der er næsten ikke noget tab, og på grund af elbiler er batteriprisen faldet med 18 procent om året de sidste 10 år, og den falder til cirka en tredjedel over de næste 10 år, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Uafhængige af teknologi

For Hybrid Greentech spiller det nu ingen rolle, at de batterier, man bruger om 10 år, muligvis er nogle helt andre end dem, vi kender i dag.

- Vi er ikke afhængige af, hvilken teknologi der bliver anvendt. Vi laver kunstig intelligens-modeller, der er teknologi- og kemiuafhængige. Vi monitorerer anlæggene i drift og forudser, hvordan de degraderer ved hjælp af algoritmer, og hvis der er en anden form for energilagring, der vinder frem, så kan vi stadig bruge de samme modeller for den ny teknologi, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Stjernekurs

Han er langtfra alene om at se positivt på Hybrid Greentechs fremtid. Det er der også mange andre, der gør. Det gælder fx DTU Science Park, hvor Hybrid Greentech er en del af GreenUp Accelerator-programmet for start-ups inden for klimasektoren. Det gælder også Erhvervshus Sjælland, som har vækstprogrammet Man On The Moon, som Hybrid Greentech er en del af.

- Det hedder Man On The Moon, fordi Erhvervshus Sjælland mener, at virksomhederne i programmet har potentiale til at nå en milliardomsætning i 2030. Det er også vores eget mål. Vi skubber hinanden positivt. Og det gør, at vi får væsentlig mere support og støtte, end hvad den typiske virksomhed gør, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Den hastige vækst gør finansiering til den største udfordring. Hidtil er det lykkedes fint med 20 procent funding fra offentlige fonde og 80 procent fra kunder. Sådan vil det være en rum tid endnu.

- Vi søger løbende, når der er relevante puljer. Vi har lige sendt en stor ansøgning om EU-midler. Hvis den går hjem, har vi fundingen på plads for det næste par år, siger Rasmus Rode Mosbæk.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?