16. november 2019
Radiokanalen Radio24syv kan ikke fortsætte som DAB-kanal, da radiostationen har tabt udbud. (Arkivfoto)
Radiokanalen Radio24syv kan ikke fortsætte som DAB-kanal, da radiostationen har tabt udbud. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radio24syv tabte DAB-udbud - økonomien gjorde udslaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radio24syv tabte DAB-udbud - økonomien gjorde udslaget

Radio24syv søgte om fuldt økonomisk tilskud i DAB-udbud, og det betød, at kanalen tabte udbud.

Erhverv - 23. oktober 2019 kl. 15:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et spørgsmål om penge, der har betydet, at Radio24syv tabte udbuddet om at drive en DAB-kanal.

Det viser en rapport fra Radio- og tv-nævnet, der tirsdag afgjorde, at radio Loud var vinderen af udbuddet, som også DK4 Radio havde lagt billet ind på.

De tre ansøgere er blevet bedømt på tre kriterier. De er blevet tildelt point på en skala fra 1-8, og hvert kriterie har haft hver sin vægt i bedømmelsen.

Det ene kriterie er størrelsen af det samlede tilskud, hvor der maksimalt kunne søges om 280 millioner kroner.

Det er her, at Radio24syv er faldet igennem i bedømmelsen, fordi radiostationen er gået efter at få alle pengene.

Og udbuddet er skruet sådan sammen, at ansøgeren med det højeste bud får den dårligste karakter.

DK4 Radio havde givet det laveste bud på 256,25 millioner kroner og fik den højeste karakter. Radio Loud har budt ind med 260,8 millioner kroner, hvilket ifølge bedømmelsen i udbuddet har givet den næsthøjeste karakter.

Ud over tilskud er ansøgerne blevet bedømt på indholdet i programplanerne, hvor radio Loud har scoret lidt højere end Radio24syv.

Radio Loud har her scoret højere på blandt andet nyheds-, kultur- og debatprogrammer.

Til gengæld har Radio24syv scoret højere i kriteriet, der handler om kvaliteten og realismen i planen for radiostationen.

Men det har ikke været nok til samlet set at overgå konkurrenten, fordi karakteren for det økonomiske tilskud var så lav.

Selv om DK4 Radio fik den højeste karakter på delen om tilskud, faldt ansøgningen igennem på de to andre kriterier og fik samlet set den laveste score af de tre ansøgere.

Radio24syv sender i øjeblikket på FM-båndet og har sidste sendedag 31. oktober, hvorefter radiostationen efter planen lukker og slukker.

Loud begynder efter planen at sende fra 1. april 2020 som DAB-kanal.

Radio Loud vil henvende sig til de unge i alderen 15 til 32 år og blandt andet satse på konstruktiv nyhedsjournalistik.

Radio Loud består af en kreds på ni lokalradiostationer, Roskilde Festival, spillestedet Vega, Nationalmuseet, teatret Mungo Park og Danske Studerendes Fællesråd.

arrow Læs også: Radio24syv stiller knap 70 spørgsmål til tabt dab-udbud
arrow Eksperter undrer sig over tvivl hos nævn i dab-udbud
28. oktober 2019 kl. 23:56 Opdateret: kl. 23:58
arrow Berlingske Media overtager otte programmer fra Radio24syv
28. oktober 2019 kl. 15:59 Opdateret: kl. 16:00

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten