14. oktober 2019
Radio24syv vil ikke søge om at få sin sendetilladelse forlænget. Her ses Lise Nørgaard besøgte, fredag d. 22. februar 2018, i Radio24syv og vært Michael Jeppesen. (Arkivfoto).
Radio24syv vil ikke søge om at få sin sendetilladelse forlænget. Her ses Lise Nørgaard besøgte, fredag d. 22. februar 2018, i Radio24syv og vært Michael Jeppesen. (Arkivfoto).
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radio24syv dropper at søge om forlænget sendetilladelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radio24syv dropper at søge om forlænget sendetilladelse

Radio24syv søger ikke om at forlænge sendetilladelsen på grund af krav om udflytning væk fra København.

Erhverv - 28. marts 2019 kl. 10:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Radio24syv vil ikke søge om at forlænge sin sendetilladelse, fordi der i det nye udbud er krav om, at mindst 70 procent af redaktionen skal være 110 kilometer fra København.

Det oplyser Berlingske Media og PeopleGroup, der ejer Radio24syv.

arrow Læs også: Socialdemokratiet står fast: Radio24syv skal væk fra København

Radiokanalen mener ikke, at det giver mening at fortsætte, hvis teltpælene skal rykkes op. Kvaliteten er afhængig af de nuværende værter, og at det er nemt at få gæster i studiet.

Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for Berlingske Media, erkender, at Radio24syv godt kunne være fortsat med hovedredaktion i en anden by.

Men hun mener, at det ville være som at begynde forfra, og at det ville være en anden radiokanal.

- Man kan sagtens lave radio fra et andet sted som for eksempel Aarhus. Det bliver bare ikke 24syv, og det bliver ikke den profil, som 24syv har. Vi tror ikke på, at man kan rive alle værterne op fra de miljøer, de er i.

- Det er supertrist for lytterne og for de gode mennesker på Radio24syv, der har skabt en succes, siger hun.

Radiokanalen har ifølge analyseselskabet Kantar Gallup haft i underkanten af 600.000 ugentlige lyttere de seneste uger. Radio24syvs nuværende sendetilladelse udløber 31. oktober.

Kravet om at flytte væk fra København er en konsekvens af et medieforlig, som regeringen og Dansk Folkeparti står bag. Her defineres nye betingelser for udbuddet af FM4-kanalen, som Radio24syv sender på.

Det specifikke krav om udflytning til provinsen er et ønske fra Dansk Folkeparti.

Radio24syv holder dog en kattelem åben. Radiokanalen vil afvente det kommende folketingsvalg og se, om det politiske flertal ændrer sig.

- Jeg har svært ved at se andre muligheder med de betingelser, der ligger. Det er klart, at hvis Christiansborg pludselig ændrer mening, så ser vi på det, men det har jeg svært ved at se, at der er udsigter til, siger Connie Hedegaard.

Berlingske Media vil nu overveje, hvordan det i fremtiden vil satse på lyd og podcast.

- Vi gør os nogle tanker om, hvordan vi kan fortsætte. Der er elementer, som er for gode til at smide væk. Med den nye udvikling vil vi se på, hvad vi kan gøre, men det kræver grundige overvejelser, siger Connie Hedegaard.

Radio24syv blev stiftet i 2010. Det drives af selskabet Berlingske People, der har Berlingske Media som hovedejer med en ejerandel på 70 procent.

PeopleGroup ejer de resterende 30 procent af selskabet.

arrow Teknikalitet øger tilskud til Radio24syvs arvtager
26. marts 2019 kl. 11:59 Opdateret: kl. 12:00
arrow DR-profil i spidsen for nyt radio-initiativ
25. marts 2019 kl. 19:08 Opdateret: kl. 19:08
arrow Amnesty oplever satire i Radio24syv-program som hetz
25. marts 2019 kl. 14:19 Opdateret: kl. 14:20

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten