16. februar 2019
Direktør Kenny Jensen med en af de karakteristiske lange smalle højttalere, som bruges til at præcisionsstyre, hvor lyden rammer. Det er helt afgørende i rum med meget genklang - for eksempel kirker.
gallery icon

Se billedserie

Direktør Kenny Jensen med en af de karakteristiske lange smalle højttalere, som bruges til at præcisionsstyre, hvor lyden rammer. Det er helt afgørende i rum med meget genklang - for eksempel kirker.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstens klare klang er fra Stestrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstens klare klang er fra Stestrup
Erhverv - 07. februar 2019 kl. 05:26
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Scantone A/S bor i den midtsjællandske landsby Stestrup - ikke ligefrem verdens navle. Men det er herfra, at Scantone har sørget for god og klar lyd i mere end 800 danske kirker. Og i Den Blå Planet, Operaen, DR-byen og mange andre kendte institutioner.

- Vi er en nichevirksomhed, konstaterer Kenny Jensen, direktør og ejer af Scantone, som har otte medarbejdere, inklusiv chefen.

Det handler især om præcis og naturtro lyd til både hørehæmmede og normalthørende.

To tredjedele af omsætningen drejer sig om optimal lyd på steder, hvor der er mange mennesker. Og den sidste tredjedel gælder høre-hjælpemidler, som installeres i private hjem.

At give god lyd i store kirkerum klares i grove træk på to måder. Et teleslyngeanlæg, som er rettet mod mennesker, der bruger høreapparat. Og et højttaler-system, som skal give så klar og naturtro lyd som muligt til dem, der har en normal hørelse.

- Kirkerum er ofte store, og der er masser af efterklang. Det kan gøre det svært at høre, hvad præsten siger. Det løser vi så med et system af højttalere, forklarer Kenny Jensen.

Lyd med tidsforskydning

Det er præcisionsarbejde at få præstens ord til at stå klart overalt i kirken. Nogle kirkerum er så store, at det ikke bare er gjort ved, at alle højttalere udsender samme lyd på samme tid. Der skal være en lillebitte tidsforskydning fra den forreste til den bageste del af kirken - forskydningen tager højde for, at den naturlige lyd faktisk bruger brøkdelen af et sekund på at bevæge sig gennem kirken. Hvis man ikke indregner det, kommer resultatet til at lyde upræcist og unaturligt.

Genklangen skal være så lille som mulig. Det klarer de specielle højttalere, som kan præcisionsstyre, hvor lyden rammer. Med Kenny Jensens ord handler det om at »skyde« lyden direkte mod tilhørernes ører og undgå, at lyden rammer vægge og lofter, som giver genklang og mudder i lyden.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten