19. september 2020
Chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis Palle Høj er vært ved møderne i Nordsjællands Læselounge, mens Mette Dahl Juelner fra BizBuddy står for afvikllingen af møderne. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis Palle Høj er vært ved møderne i Nordsjællands Læselounge, mens Mette Dahl Juelner fra BizBuddy står for afvikllingen af møderne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær forfatter besøger netværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær forfatter besøger netværk
Erhverv - 12. august 2020 kl. 14:17
Af Redaktionen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Nordsjællands Læselounge i Hillerød åbner sin tredje sæson i efteråret, bliver det med en særdeles populær forfatter som første gæst i den nye sæson.

arrow Læs også: Her er et erhvervsnetværk der kan noget nyt

Christian Ørsted er en af Danmarks mest populære foredragsholdere om ledelse. Han har det seneste års tid medvirket i mere end 500 workshops og foredrag i ind- og udland hos større virksomheder, myndigheder, faglige organisationer og universiteter - fra FN over Udenrigsministeriet til Novo Nordisk og Politiet.

Nu besøger han også Nordsjællands Læselounge.

Christian Ørsted har beskæftiget sig med ledelse i 20 år og har bl.a. også skrevet de to bestsellere »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«, og det er med afsæt i den sidste bog, han besøger Nordsjællands Læselounge.

Der er »Fatale forandringer« i luften, når Nordsjællands Læselounge åbner tredje sæson med forfatteren Christian Ørsted. Der er plads til 25 deltagere. Tilmeldingen er i fuld gang.

- Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu, lyder det forlods fra Christian Ørsted.

»Fatale forandringer« er udgivet op til sommerferien og er allerede udkommet i tredje oplag og har indtaget diverse bestsellerlister.

Fatale Forandringer er først bog i netværket Nordsjællands Læselounge i den nye sæson.

Eksklusivt netværk

Nordsjællands Læselounge er et eksklusivt netværk med plads til 25 erhvervsfolk med hang til at læse og diskutere nye bøger om ledelse, strategi og forretningsudvikling. Bag læseklubben står Frederiksborg Amts Avis og BizBuddy. Bladhuset i Hillerød lægger lokaler til. Chefredaktør Palle Høj er vært ved møderne, der faciliteres af Mette Dahl Juelner fra BizBuddy.

- Vi læser nye og spændende bøger om forskellige aktuelle emner, og det er som oftest bøger, der har vakt en vis opmærksomhed. For flertallet er det bøger, som man måske ikke ville have læst selv, fordi tiden som bekendt er knap. På den måde er Læseloungen et incitament til at læse gode erhvervsrelaterede bøger, siger Mette Dahl Juelner.

Spændende input

Deltagerne i læseloungen kommer med vidt forskellig baggrund. En af deltagerne er Pia Frydendal, medindehaver af PTF-Arkadens Isbod, der har tre store isboder i Tivoli i København. Hun har været med i Læseloungen de seneste to år, og hun har også tilmeldt sig det kommende år.

- At være med i læseloungen giver mig inspiration til hele tiden at udvikle og forbedre mig. Jeg får læst nye helt utrolig spændende bøger og møder spændende forfattere, så alt i alt giver det en masse spændende oplevelser at være med, siger Pia Frydendal.

"Vi er en blandet skare primært af ledere fra forskellige virksomheder alle med det til fælles, at vi vil udvikle os og blive inspireret af spændende nye bøger – og hinanden."
Gine Tougaard, general manager hos IDA Conference i København.
Seriøst og hyggeligt

Gine Tougaard, general manager hos IDA Conference i København, har også deltaget i de første to sæsoner og fortsætter også i netværket:

- Stemningen på vores møder er uhøjtidelig og hyggelig, men altid med stor seriøsitet og interesse for at vende bogens indhold. Mette og Palle, der står for Læseloungen, udvælger spændende og anderledes bøger med stor omhu og kløgt - det er ikke hvilken som helst bog, som vi alligevel nok ville få læst. Igennem stor research finder de meget forskellige bøger, som alle har givet stof til eftertanke - både for os som mennesker og i vores egenskab af ledere. 'Kunstig intelligens, dilemmaledelse i praksis og magt i organisationer' er nogle af de emner, vi har beskæftiget os med i sidste sæson, fortæller Gine Tougaard.

Magt sat i perspektiv

»Magt i organisationer blev i sidste sæson krydret med et besøg i Venstres hovedkvarter en skøn aften i forsommeren, hvor deltagerne mødte tidligere finansminister og tidligere partisekretær i Venstre, Claus Hjort Frederiksen, der satte ord på sin meget nuancerede oplevelse af magt.

- Det har helt bestemt været værdifuldt, at forfatterne og Claus Hjort Frederiksen har deltaget i møder med os. Det løfter diskussionen og giver mulighed for holde teori og praksis op imod hinanden, siger Erik Helmer Pedersen, direktør i erhvervsorganisationen C4 i Hillerød og også en af deltagerne fra den forgangne sæson.

Netop kombinationen af både en bog og en gæst giver noget ekstra, mener Mette Dahl Juelner.

- Flere af deltagerne har det forgangne år sagt, at de har fået noget med hjem, som de ikke vidste, de havde brug for, siger hun. Og så er det et godt netværk til opbygning af nye relationer.

Eftermiddage på avisen

Tilmeldingen til den forestående sæson er allerede godt i gang, flere af de tidligere deltagere har gentegnet, men der kommer også nye ansigter. Første møde er fastlagt til onsdag den 30. september, hvor deltagerne møder hinanden til »kick off« og får udleveret den første bog.

Og derfra er møderne fastlagt til 3. november 2020, 12. januar, 9. marts og 4. maj 2021. En af gangene går turen til Christiansborg, men ellers afholdes møderne i Hillerød på Frederiksborg Amts Avis i avisens bladhus i tidsrummet kl. 16-18. Møderne afrundes med bagels og vin og uformel snak.

Tilmelding sker til Mette Dahl Juelner på mdj@bizbuddy.dk.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?