19. oktober 2019
Alex Bek Klarskov Nielsen (stående) og Peter Veie Gudmand har sammen med Peter Jensen, der styrer afdelingen i Herning, etableret Pay Per Wash. På bare et år er porteføljen ejerskab og drift af 1000 vaskerier. En kassekredit på 600 millioner kroner skal bruges til at udvide det antal.
Alex Bek Klarskov Nielsen (stående) og Peter Veie Gudmand har sammen med Peter Jensen, der styrer afdelingen i Herning, etableret Pay Per Wash. På bare et år er porteføljen ejerskab og drift af 1000 vaskerier. En kassekredit på 600 millioner kroner skal bruges til at udvide det antal.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Planen med Pay Per Wash gik rent ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planen med Pay Per Wash gik rent ind
Erhverv - 03. oktober 2019 kl. 06:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Britt Nielsen
Foto: Kenn Thomsen

Ambitionerne fejler ingenting i de ellers rimelig anonyme lokaler i industrikvarteret i Jyllinge. På bare et år er Pay Per Wash vokset til at være en virksomhed, der ejer og driver 1000 vaskerier i Danmark, Norge, Tyskland og Polen.

- Vi har haft travlt, siger Peter Veie Gudmand, som sammen med Alex Bek Klarskov Nielsen og Peter Jensen ejer Pay Per Wash.

De kommer alle tre fra Electrolux Professional og har haft med vaskemaskiner til industrien at gøre. Til sammen har de en bred viden om salg, service, den tekniske del og betalingsystemmer, men de har ikke tidligere haft med driften af vaskerier at gøre.

Forhistorien er, at Peter Jensen for en del år siden startede et firma, som administrerede vaskerier i boligforeninger.

- Boligselskaberne har skreget på løsninger, fortæller Peter Veie Gudmand og påpeger, at vaskerierne ikke er en kerneopgave for boligforeningerne.

Kunderne fra Peter Jensens firma blev den mindre base, som Pay Per Wash voksede ud af.

Den primære opgave for Pay Per Wash er at eje vaskerier og drifte dem. Der bliver både etableret vaskerier i nybyggerier og købt eksisterende vaskerier.

Mange vil sikkert tænke, at nu kommer Pay Per Wash og laver et nyt vaskeri, og så ryger prisen i vejret.

- Det er den amerikanske måde. Det er slet ikke sådan, vi arbejder. Eller kunne man slet ikke arbejde med boligforeninger, siger Peter Veie Gudmand og oplyser, at priserne bliver nogenlunde på samme niveau.

Men nye vaskemaskiner er blandt andet meget mindre strømforbrugende. Det er en af forklaringerne på, at Pay Per Wash kan tjene penge.

Tingene er gået stærkt det første år, og ejergruppen bag Pay Per Wash har allerede fået flere købstilbud fra pengestærke kapitalfonde. De tre mænd er dog ikke interesseret i at sælge, men har i stedet lånt sig til en kassekredit på 600 millioner kroner.

Det er usædvanligt af et så ungt et firma, men Pay Per Wash har fået hjælp fra den svenske investeringsbank Carnegie.

Halvdelen af pengene kommer fra det danske fondsmæglerselskab Capital Four.

- Vi er jo lige startet. Det sjove er, at vi lykkes og vækster. Nu skal vi lige ud og lave vaskerier for 600 millioner kroner mere, siger Peter Veie Gudmand og forklarer, at de mange penge skal bruges til at købe flere vaskerier.

Inden Pay Per Wash rigtig kom i gang, havde de tre mænd lavet to års forarbejde. Derfor er alle platforme og systemmer bygget op, så der nemt kan tilføjes nye vaskerier.

Peter Veie Gudmand fortæller, at intet har været overladt til tilfældigheder, men at de har fulgt en plan.

Det betyder også, at de er gået bevidst efter udlandet.

- Jeg har lige læst, at i omegnen af Prag er der 2-3000 kollegier, siger Peter Veie Gudmand og forklarer, at generelt er de største vaskerier på kollegier, hvor der ofte bor mange samlet.

Han tilføjer, at i eksempelvis Polen er man længere fremme end Danmark, når det gælder elektroniske betalingsmuligheder. Derfor kigger de gerne mod øst for at udvide antallet af vaskerier.

Læs mere i Erhverv Sjælland

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten