24. maj 2019
Det kan være en jungle at navigere i investeringsomkostninger og pensionssammensætning. Carsten Lund fra økonomihus.dk er klar med gode råd.
gallery icon

Se billedserie

Det kan være en jungle at navigere i investeringsomkostninger og pensionssammensætning. Carsten Lund fra økonomihus.dk er klar med gode råd.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omlæg dine lån og invester smartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omlæg dine lån og invester smartere
Erhverv - 17. april 2019 kl. 06:53
Af Joachim Christensen Foto: Jens Wollesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har ikke ligefrem været ugunstigt for Carsten Lund, at der de seneste år har været den ene skandalehistorie efter den anden om landets banker. Tilliden til bankerne er svækket, og som indehaver af virksomheden økonomihus.dk siden 2011 har han mærket en stigende interesse for at få uvildig økonomisk rådgivning.

- Vi kunne mærke det lige med det samme. Der er gang i et opbrud. Det at bankerne har bragt sig i den position, og medierne skriver om det, det er gunstigt for os, siger han.

I virksomheden rådgiver de både private og erhvervskunder. Det er hr. og fru Danmark, der har styr på økonomien og ved tilpas, men ikke helt nok til at træffe de store beslutninger selv. Carsten Lund oplever, at danskerne udviser væsentligt større interesse for deres privatøkonomi, men samtidig er mulighederne blevet mere og mere komplekse. Hvor der før var to lånetyper, så er der i dag mere end en håndfuld.

Lånesammensætningen er også det punkt, han fremhæver, hvor private som oftest kan dreje på nogle knapper og spare penge.

- 80 til 85 procent af vores kunder kan med fordel gøre noget ved deres lån. Ofte glemmer de det, og kigger ikke på det, selv om renten ændrer sig, eller deres hus nu er mere værd, siger han.

Flere kunder kommer også for at få rådgivning til pensionsplanlægning og investeringer. Her må selv dygtige, kompetente mennesker erkende, at det for ikke-specialister kan være særdeles uoverskueligt, forklarer Carsten Lund. Og der gælder det om at være ude i god tid, så man kan nå at lave ændringer, inden man trækker sig tilbage.

- Nogle kunder siger selv, 'hovsa, nu er jeg i den alder, hvor det bliver alvorligt'. Det er bedst, hvis man kommer, mens man er i starten af 50'erne. Så kan vi nå at agere, siger han.

Læs mere i ErhvervsAvisen Sjælland

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten