31. juli 2021
Nationalbankdirektør, Lars Rohde, og resten af Det Systemiske Risikoråd vil sandsynligvis komme med en henstilling til regeringen om et indgreb i boligmarkedet.
Nationalbankdirektør, Lars Rohde, og resten af Det Systemiske Risikoråd vil sandsynligvis komme med en henstilling til regeringen om et indgreb i boligmarkedet.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Sådan kan der gribes ind på boligmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Sådan kan der gribes ind på boligmarkedet

En anbefaling om et indgreb på boligmarkedet kan være på vej til regeringen. Se her, hvad andre har foreslået.

Erhverv - 22. juni 2021 kl. 06:15
Af Ritzau

I marts udtrykte Det Systemiske Risikoråd - statens finansielle risikoovervåger - bekymring for udviklingen på boligmarkedet.

Regeringen kan sandsynligvis se frem til en opfordring til at gribe ind over for udviklingen. Det varslede rådet tilbage i marts, og tirsdag kommer det med en udmelding.

Men hvad kan et potentielt indgreb være? Se her, hvad der tidligere er foreslået:

* Udbetalingskrav.

Et af de steder, der kan skrues, er udbetalingskravet ved boligkøb, som blev indført i 2015.

Det betyder, at der skal lægges mindst fem procent af købesummen i udbetaling, når man køber en bolig.

Du skal altså minimum have 100.000 kroner til udbetaling, hvis du vil købe et hus til to millioner kroner.

Ændres det til for eksempel ti procent, skal der i udbetaling til samme bolig i stedet lægges 200.000 kroner.

I en analyse i maj pegede Nationalbanken netop på udbetalingskravet som et af de tiltag, der bør overvejes.

Kravet er ifølge banken lavt sammenlignet med i andre nordiske lande, og samtidig låner de fleste førstegangskøbere helt op til grænsen.

* Afdragsfrihed.

Et andet sted, der kan sættes ind, er over for den såkaldte afdragsfrihed.

Det er lån, hvor man i perioder ikke betaler af på gælden, men kun betaler rente og bidragssats.

Det er også et sted, Nationalbanken har peget på, der kan sættes ind over for de højt gældsatte boligejere.

De afdragsfrie realkreditlån blev tilladt i 2003, og udbredelsen steg støt op til finanskrisen. Efter en årrække med fald er de igen stigende.

* Rentefradrag.

Et tredje sted, hvor man kan gribe ind, er rentefradraget, som betyder, du skal betale mindre i skat, hvis du betaler renter på en gæld.

Det har professor i finansiering Jesper Rangvid, Copenhagen Business School, peger på som et muligt sted at regulere.

Renten på realkreditlån, der kan finansiere op til 80 procent af pengene til købet af en ejerbolig, er i øjeblikket meget lav.

Det betyder ifølge professoren, at der ikke gives store fradrag, og at der derfor kan ændres med relativt små konsekvenser.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?