20. juni 2019
De stillestående fly skyldes, at piloterne strejker, da pilotforeningen og SAS ikke kan enes om en ny overenskomst. (Arkiv.)
De stillestående fly skyldes, at piloterne strejker, da pilotforeningen og SAS ikke kan enes om en ny overenskomst. (Arkiv.)
Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: SAS-piloter slås for løn og arbejdstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: SAS-piloter slås for løn og arbejdstid

SAS har aflyst flyafgange, fordi piloterne er gået i strejke. Få overblik over, hvad piloternes hovedkrav er.

Erhverv - 27. april 2019 kl. 13:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I alt 1213 flyafgange hos luftfartsselskabet SAS er blevet aflyst mandag og tirsdag på grund af en strejke blandt selskabets skandinaviske piloter.

Tirsdag har strejken varet fem dage og kostet 2802 aflyste afgange.

arrow Læs også: FAKTA: Aflyst fly giver ret til ny rejse eller tilbagebetaling

I alt er 279.334 passagerer ifølge SAS blevet påvirket.

Arbejdsnedlæggelsen fra 1409 piloter fra Danmark, Norge og Sverige er sket, da det ikke er lykkedes at nå til enighed med SAS om en ny overenskomst. Det er særligt løn- og arbejdstid, der skiller dem.

Det har fået piloterne i de fire fagforeninger i Skandinavien, som har samlet sig i SAS Pilot Group, til at strejke siden fredag.

De skandinaviske piloters hovedkrav under forhandlingerne er:

Bedre overblik over arbejdstid:

* I øjeblikket kender hovedparten af piloterne deres arbejdstid, to uger før månedens vagtplan træder i kraft.

* 40 procent af piloterne arbejder på en såkaldt fastgruppeordning. De arbejder i et rul, hvor de først arbejder fem dage, har fri fire dage, arbejder fem dage, har fri fire dage og så videre. De kender deres vagtplan flere måneder frem i tiden. De resterende 60 procent har en variabel vagtplan, hvor de kun ved, hvor mange fridage de har hver måned. Piloterne ønsker, at flere skal have fastgruppeordningen.

* Piloterne og SAS er også uenige om weekendarbejde. Piloterne skal have én friweekend om måneden. En weekendvagt for piloter hos SAS ligger i tidsrummet fra fredag klokken 16 og mandag klokken 07. Det betyder, at hvis en pilot har haft fri fra arbejde 16.30 om fredagen, men ikke møder på arbejde igen før mandag klokken 07, så er der tale om en weekendvagt.

* Det gælder også, hvis piloten har fri fredag, lørdag og søndag og først igen møder på arbejde klokken 06 om mandagen. Piloten har da ikke haft en friweekend, da vedkommende møder før klokken 07 mandag. Der er enkelte eksempler på, at piloter hos SAS har arbejdet syv weekender i træk - altså mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07.

Mere i lønposen:

* De svenske piloter har krævet en lønstigning på 13 procent. Det er ikke bekræftet, hvad de danske piloter har krævet.

* Lønkravet skyldes, at piloterne accepterede en lønnedgang i 2012, da SAS kæmpede med en dårlig økonomi. De mener, at de bør få del af overskuddet, efter at det går bedre økonomisk.

* SAS har de seneste år leveret et årligt overskud på over en milliard svenske kroner.

* SAS har tilbudt en lønstigning til de svenske piloter på 2,3 procent. Ifølge SAS udgør piloternes krav en trussel mod luftfartsselskabets konkurrenceevne.

At anciennitetsaftaler genindføres:

* Før overenskomstforhandlingerne mellem de to parter gik i gang, opsagde SAS aftaler, der blandt andet regulerede ancienniteten mellem piloterne i forskellige lande.

* Det gør ifølge piloterne deres arbejdsudsigter usikre. Aftalerne har blandt andet en betydning for muligheden for at blive kaptajn, hvilke typer af fly man kan søge om at flyve, og hvornår man får ferie.

Kilder: Det norske nyhedsbureau NTB, SAS, Dansk Pilotforening, Ekstra Bladet.

arrow SAS afviser at kompensere flypassagerer for strejke
27. april 2019 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:26
arrow 64.000 passagerer rammes af SAS-aflysninger søndag
27. april 2019 kl. 11:51 Opdateret: kl. 11:52
arrow SAS træffer beslutning om weekendens afgange lørdag
27. april 2019 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:58

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten